179 / 425
171
p í a n fdjretßei
an s
^erCtíi
íer, fanbft)ttíig fra ben
©ro
8
ferer=©ocietet(!t paa
©ietg en er ubnätint tií „
en befiinberíig Ubtegning
Slftert tnar ©träbev
EJiatt er l)er fiben mere
©age meget ltbfiiibt nf
r
9iad)ric^terne fra ©utbfjbj-
i
tibSfcflungen iSopenbatien.
S)inne geftung, fom t)ar
tnaret t niere ©age og EfciN
ter, bQr efter ^oriiibenbe
t
gitiet ©ommermamterne i
J i
©openbagen nof at beftette
' I
meb forft ©tiffabfer og ©e=
/ forationer at opfatte og
/ igjen famme at nebtage.
/ ©o f!al tfar ben Øberbof*
J
marfdjai Somenfdftlbs
gacabe ftarft beforeret rødre
bienen meb ©iefantfcbnab*
gooiogtffe i>ame, og SSormanben nor
,,^onig§ Eieumarft", ©eljeimeratlj ti.
©rofjfceujbonnertnetter non ©iinebrog",
’) af poj 9?ang.
oa Snbrøaabnerc i Sotienbaaen ftarft
iCuminerebe. ©og bar bet EfttSftetnmmtg madt, at paa tøjomet
af 9iic^t«ga8fe2) og OeftergaSfe ben ©eputerebe .frocnips SSinbuer
ganjfe mbrf mare. Elogie mette, at bet mar, forbi ben ©eputerebe
£>oerup, ber ©bef for partiet „be fíeme ’©¿jmarger" fiben mere
Éar ^ar toiiret, ©org bar for ÉSeríüfligbeben3) af ftn EBapifreb«
i $jøge, anbre mene, at man fiben en tiornagtenbe4) genert
funft, ^tiormeb mere af „i)3oiitifen"8 ^rotofoller og anbre ©ager
gif op t gtairtmev, og bett 33oif8bing8mann SBing nar E>at)be
brdnbt fig, meget tiorfidjtig meb jetter og Sit§ er morben og
albrig mer tioranftaíter „bett ^biefte OpIiiSning" i EHd)t§ga
8
fe,
atter anbre, at .fjerr .fjoernp feiti nar nbe i ©toben og fe paa
3
Qiimination og tffe miibe blioe bjcntmc og paSfe Eidjterne,
faafom ban mar bange nor at befomme, btiab ©duerne ftlbe
,,©n paa Sampen", og enbeitg mene nogle, at ban nar tior*
trübelig bleom ooer geftungen og berfor iffe totlbe piííe meb
geftungen.
2
it bog ben £ oer up er en tnnerlid) ftttíid) og ge*
finnnggbiigtig ¿farafter, berpaa tuber bet, at ban fatinebe mor
tiiffe ¿fetfer, tbi ben $oerup er en ftor ©iiffertien og bar i
Sfampett »or ©iiffiattbs ©bre mangen bíobig ©trime befommet.
2
It ben £>oerup tffe bar unbfabt at illuminere, tiorbt ban
borer til Oppofitionen, berpaa titber bet, at ben banifle Dppo*
fition« 4óotieborgan „ÉJiorgenbfatt" bar anbefalet famme, og at
faatief 33olf8tinget8 ESormaitb |>r. i>oeg$briicfe fom SaitbS*
tingets fór. S. © foti (Stebe) bane ©uibfur gjort b°§ ^anS
Eifajeftat og tieb ©afeíet pragtig mar illumineret.
Ørn geftungenS ©nfeltbebe'r maa jeg tiorotirigt mare tiflabt
at ftge en sf3ar SBorter5). $or at gícibe fine EJiajeftater batie
famtiidje ©beater beE ?
5
eftungSt»oreftitIing gjort. Eftan bruger
ber i åopcubagen til geftungétioreftifiingér at ittblabe SBolf, b.
ti. f. at nogle af be ttnber ¿fommunen« ©tifiin ftaaenbe SSattige
bfitie inbefp'cerrebe paa ©iífjauerpíafjen6), mebenS ©jotifpillerne
tiorliifte fig tieb at bolbe geftungStaier paa ©beatret, be faa=
falbte prologer, ©isfe uliiffelige SSattige fibber ba ber i ©beatret
og fmitjer, ntens bet bilbebe7) EJttblifum fpatferer paa ©aben
eller gaar i ©itioli.
©n befiinberíig Ubfmitfning i ¿fopenbagen er be fogenannte
ipiattlemerfer. 3 ben fittefte SSorliiflelfeSanftalt i ¿fopenbagen
©itioli er en faaban til ©eforatton angebragt, og ¿fotnmunen
Sopenbagen« i)at>be ogfaa paa ©ammeltorti et pragtfulbt sFfanf-
merf om et ©pringmaefer anbragt.
2
)?an betragter bet ltamlig
ber fom ttpaSfenbe, at et ©pringmaSfet fig nbgent prcefenterer.
Smiblertib, paa ©runb af ©ulbbbjtibgfeftungen er bet $ianf*
merf fra ©ammeltorti til ©clbboben blemen oorfliittet, og til
fíor SBorargelfe for ©anerne bar ber i bisfe geftenS ©age bet
paa ©ortiet maattet unbmdre. Eliatt maa bnabe, at bet fuart
igjen anbragt blioer.
l) Auszeichnung. 2) Integade. 3) Verlust. 4) vernicht
ende. 5) Worte. 6) Zuschauerplatz. 7) gebildete.
Vil ej med Millionærernes Æt! —
Fint maa der fiskes, naar man adræt
Om sine Knaphul vil hytte.
Ak, men hvad hjalp det, jeg spændt og præcis
Daglig har kigget i Berlings Avis?
Trods mit loyale Fiskeri,
Stod jeg dog aldrig deri.
Folk, der kan bukke og skrabe, som vi,
Bør dog til Deling og Skifte
Ha’e sig en Smule Belønning, fordi
Hans Majestæt og hans Dronning nu i
Aarevis har været gifte!
Altid vi flinkt og belevent gjør Kur,
Aldrig vi omgaas et lavt Kreatur,
Hele vort Liv er en Idyl, —
Alt for en Ordens Skyld!
Aar efter Aar har vi kastet vort ’Garn,
Modig os selv vi beskatted’,
Ikke der findes det sølleste Barn,
Hvis han da ikke er født som et Skarn,
Som ej vor Mening har fattet!
Nu vore Net vi betragter med Gru:
Selve vor »Tra\vl«-hed har slidt dem itu;
Hver Gang til Garnene vi saa —
Aldrig en Kors-Fisk bed paa!
Aldrig en Naade-Solstraale fandt
Vi underdanigst at suge;
Intet er mer melankolsk, — ikke sandt? —
Naar man har drømt sig som »Elefant«
At maatte ende som Flue!
'Og at det gaar for Andre saa glat!
Bare de faar sig en Medestang fat
Med Flag paa en Guldbryllupsdag —
Strax hænger »Raaden« bag.
Hvad kan det nytte, at vi har smurt
Hoserne skinnende grønne?
Det, vi har udrettet, er ikke stort, —
Men hvad har de andre Bengier da gjort,
Siden man dem skal belønne?
Selv en Appel ej til Højesteret
Hjælper et Gryn, er man funden for let.
Læsere! lyt til vore Kval! —
Nu kommer Visens Moral:
Naar man vil fiske, saa maa man ej
Lokke med Raab eller Smisken;
Tager man altfor geskæflig paa Vej
Og raaber selv til sin Fisk: Her er jeg! —
Saa tager Pokker ved Fisken!
Og har man prist under Bjæffen og Glam
Den »bramfrie Vandel« med Bulder og Bram,
Det holder ingen Knaphul ud! .
(. .
.
Og man hinker hjem som en Kind.
______________________________________________________