175 / 425
167
»Kan De ikke se det er et Landskab, Menneske?«
»Landskab? Nej nu er jeg nær ved at le!«
»Rigtig. De kan dog se, hvad det er!«
»Næ.«
»Sagde de ikke: nær ved Allée? Det er Sukkenes
Allée i Fredensborg. Jeg blev lcjed af de 12 Apostle og
saa lavede jeg dem om til 12 Træer; jeg smurte bare 12
Kroner paa.«
»Undskyld: Men blev vi ikke enige om en fast Pris?«
»Jovist. Jeg taler om Træernes Kroner. Ser De, jeg
mente i Anledning af Guldbrylluppet, saa var det noksaa
passende.«
»De har Ret. Send mig det hjem, naar De er færdig.
Jeg boer paa Missionshotellet.«
Det lovede han, og Billedet har jeg faaet hjem. Men
det er ikke blevet til Sukkenes Allée. Det gjorde nu ikke
saa meget, naar
jeg bare vidste,
hvad det forestillede;men
det er det ikkelykkedes mig at opklare.
Jeg har haft forskjellige oppe og set paa det, og de
har givet følgende Besvarelser:
i) »Johannes Hus paa Baalet.«
2) »Appelsiner, en
Sardin og en Barnetromme paa et Skrivebord.« 3) »Negere,
der spiller Pantomime i elektrisk Lys.«
4) »Sahara i
Regnvejr.« 5) »Det indre af Hvalfisken, da den havde
spyttet Jonas ud.«
Jeg vilde have spurgt Kunstneren og henvendte mig
paa
hans Bopæl, men der sagde man, at han var rejst ud
for at tage denprojekterede Udvidelse af Bistrup i Øjesyn.
Men hjem til min Komite kan jeg da ikke tage med
Billedet, selv om en af Udlægningerne nu er rigtig.
Er jeg nu pligtig at betale det? Eller hvorledes har
jeg at forholde mig?
Med Ærbødighed
Jokum Mommesen, Kunstelsker.
F ru J u li a n e P e te r s e n : God Dag, søde Fru Schrø
der — ja, maa jeg bare sidde et lille Øjeblik, men De
maa endelig sige mig, naar Klokken er saa mange, at
jeg maa af Sted for at staa i Kø for at komme tidsnok
til at se noget af Stadsen, som man vist alligevel ikke
kan se noget af, for De kan tænke Dem til, vi troede
jo, at Majestæterne skulde i Frue Kirke, ligesom da de
holdt Jubilæum, i Stedet for at de jo skal i Slotses. som
jeg ved Gud ikke anede var til mere, men som jeg
troede var brændt for længe siden sammen med Slottet,
for der er jo aldrig noget dannet Menneske, der kommer j
der nede i Omegnen af Tordenskjolds Musæum, hvor den
jo Jigger, og saa havde vi for over en Maaned siden lejet
et Vindue i dyre Domme gaa Hjørnet ef Frue Plads og
Dyrkjøb, hvorfra vi saamænd saa udmærket godt kunde
se de Kongelige, naar de kom fra Kirken, og vi var
bare ikke rigtig enige om, hvem der skulde staa forrest,
for Petrine og jeg paastod, at vi maatte staa forrest,
fordi vi var de mindste, men Petersen og Frits Grønbæk
sagde, at naar de skulde staa bagerst, saa kunde de
ikke se for vore Hatte, som vi da ved Gud ikke godt
kunde tage af, fordi vi jo havde faaet nye netop til den
Lejlighed, og saa var vi da blevet enige om at trække
Lod, og jeg havde vundet, og De kan da tænke, at jeg
glædede mig, og Vinduet sad netop saadan, at Majestæ
terne godt kunde komme til at se derop, men saa for
leden Morgen saa kom Petersen triumferende ind med
Avisen, hvori der stod, at de slet ikke skulde den Vej,
saa at jeg slet ingen Glæde havde af, at jeg havde
vundet ved Lodtrækningen, men kunde række Tungen
ud ad Vinduet, og De kan da forstaa, at jeg blev som
lamslaaet, for nu var det allerede for sent til at faa
lejet et andet Vindue ved den rigtige Kirke, og jeg har
saamænd ærgret mig saadan, at jeg ikke har været
udenfor en Dør siden, før nu i Dag, og jeg tør nok sige,
at det vilde have gjort Majestæterne ondt, om de havde
faaet den Tort at vide, der er overgaaet mig, for selv
om jeg ikke kan huske, den Gang Kongen og Dronningen
selv blev gift, saa glemmer jeg aldrig den Gang, da Thyra
blev gilt med Kumberland og ogsaa da Valdemar blev
gift med Marie, og jeg tør nok sige, at hver Gang de
Kongelige har holdt enten Bryllup eller Barnedaab eller
Konfirmation, saa har jeg været paa Pletten, og jeg har
saamænd heller aldrig svigtet Kejseren af Rusland, naar
han har været her, men altid baade taget imod ham
nede ved Toldboden og fulgt ham til Skibet igjen, og
saa synes jeg, at det kunde have været saa morsomt,
om jeg ogsaa kunde have været en af de første Gjen-
stande, som de Kongelige havde bemærket, saa snart
de kom fra Kirken, men nu skulde det jo ikke saadan
være, og jeg har saamænd ikke en Gang kumiet faa Billet
til det Kongelige i Aften, skjønt jeg har skrevet til
Kammerherren personlig, at det var nødvendigt, at jeg
kom med, og at jeg ikke vilde støtte ham for Fremtiden,
hvis han ikke sørgede for en Billet til mig, men jeg har
ikke faaet saa meget som et Svar fra ham, og jeg kan
ikke sige Dem, søde Fru Schrøder, hvor meget det har
taget paa mig, men jeg maa sige, at jeg bærer alligevel
ikke Nag til de Kongelige selv, som jo i Grunden ikke
kan gjøre for det, og som jeg sandelig holder saa meget
af, og de skal derfor heller ikke savne mig i Dag, for det
skal dog ikke gaa ud over dem, at jeg har været saa
uheldig, og jeg har ogsaa sagt til Manden med Vinduet
i Dyrkjøb, at jeg vil benytte det paa Lørdag i Stedet for,
naar de Kongelige skal paa Universitetet, men har De
saa kjendt Mage til Uforskammethed, at saa sagde han
ligefrem, at den Dag vilde han selv sidde i det og se
paa Stadsen, og naar han havde gaaet ind paa at leje
det ud, saa var det, fordi han selv skulde ud med Kone
og Børn hele Dagen og se paa Guldbryllup, og desuden
havde han tænkt sig, at vi kunde sidde og passe paa
Lysene om Aftenen, naar der skulde illumineres, saa
han ikke selv behøvede at blive hjemme, men paa Lør
dag vil jeg nu have mit Vindue, om jeg saa skal lade
mig sætte ind i Lejligheden ved Kongens egen Foged.
— Men Gud bevares, søde Fru Schrøder, Deres Ur maa
jo gaa en hel halv Times Tid for stærkt, for den er jo
over halv Tolv. v Hvad for noget? Gaar det rigtig?
Men Vorherre bevares! Saa maa jo de Kongelige for
længe siden være kjørt fra Kirken! Gud, hvad skal der
dog nu blive af mig! Ja, saa maa jeg sandelig skynde
mig. Farvel, søde Fru Schrøder, og Tak for Kaffe.
Kon trast.
Mens rundt omkring i Kjøbenhavn man ser
Det glade Publikum fornøjet flage,
Og over Guldkrans, Guldkareth med mer
Det fryder sig i lutter gyldne Dage,
Er
Politilcens
Guldkur for i Aar
Kun sløj formedelst Vælgerfolkets Skændighed;
Forgyldningen af dets St. Gjertrud gaar
Selv i Organet for forgyldt Elendighed.
Med
dette
Numer, som
enkeltvis
koster
25 øre,
følger et
illustreret Annonce-Tillæg.