279 / 425
271
Dagens Vidunber*.
S U u stred ret O p fin d ttr- og M ik le n il-£ id e n b e .
Fordig jeg haver Xænkt saa me
get over ¿amsporvognen. ©om nu
ffal nedlæggef, som er Synd. Da
dfen i saa Tilfælde dog er for godt
tel lige J r
em
at gaa hen og smidte
paa Aføddeningen.
Da det er ©løje tider vi
laver
i
som for ægfembel naar man har
giftet sig paa Bonu« fra ,2)anwurkw
og «adt Børn i Værten og er ©aaet
ud fra, at det ikke gik ind
og
nu ffald ha en Nasion il-
tidende 3stedetfor. Saa kunde det være paa Tide at
gjøre en ny Opfindtelse.
Je g hauger nu tænkt over fo l era i Rudsland, som
kommer af Jffenovasionen og fordi Natmænbene hælder
fra,
den ene Tø.ide i den anden. Som er en ©kidt
Jngredtnittg, da det er dog altsammen af samme Tønde
og det ifke er godt for Natmændené at lugte, hvilfen
©ønde der er den rigtige. Og jeg haver ogsaa hørdt,
at en Fran«kmand fra Fanø naver faaet Ondt i sin
Mavepine af at lægge paa Hospitagiet i „^odlitiken“
paa Øresundshofpitagiet, som nok ikke er et sundb ho-
spitagl, fordig der er schmidtsomme Sygdomme, som
vel altsaa er Øreschmidt-gomme.
Men jeg haver Selv kjørdt med damsporvottm og
set, at naar Folk haver oæret i ©koven de da tidt
brækker ftg paa Hjemvejen baade Arme og Ben, som
er ogsaa usundt og fommer bedærvede hjem somme
Tider mere ©ød end Zeuende, hvilket er en Sjæne.
Og naar man nu kunde undgaa og faa Kolera og Al
ligevel ikke brække gig paa damsporvognen. ©aa var
det en Fordel fom Manøe hvidst hoilde takke mig for.
Men hvis man ikfe vild brække lemmer itu paa
©amsportiognen og dog undgaa at blive vild paa Ka
rethen, idet Hefterne let blive løbfle, naar de 8er den,
Men htiorledes Skulle vi blive af med vor Dfenovafion,
da der dog maa gjøres noaet.
3eg vild derfor Foresla, at naar man vilde tage i
Skoutien paa damsporvognen, saa flald man heldere
kj'øre paa |)jemebane eller opsaa gaa paa sine Ben.
Men da bliver jo Damsporvo«nen ubrugelig og hvad
SÆald den saa nøtte?
Men hvis 9tatmændene intet haver derimod og oil
lade være og gjøre ©trikker, Saa vil jeg Foresla den
nyeste Opfindtelse Som Je g haver gjorbt i mit $ode.
Nemlig at de tager t
Shoutien
med deres Varer og kjører
det ud hoer ¿Rat med Damsporvognen. Fordig der om
Nutten jo ingen golk /ærdes Ude paa Strandvejen, og
hois at de færdes der, saa fkald de nok padse og fomme
af Vejen, naar at de lufter Sundten Som ikke er faa
fcandøkeligt, naar man ikke lider af ©nude, men maa i
i 8aa Fald padse og pudfe Næsen, saa at man kan lufte.
Og saa kan de jo hælde Varerne i ^Sandet fom aldt-
saa bliver paa en maade et vandsystem Og øresunds-
hospitaglet kan gansfe ¿Rolig ophæves.
Men med Hensyn til Heftene, som nu gaa og
Trækkef med Renovationen om ¿Ratten, da haver jeg
ogøaa opfundtet dem, huorledes de for frem Tiden kan
anoendes. For Folf vild naturligvis gjeme i ©kouyen
om Søndagen alligevel, og c!« kan jo heSterne trække
dem derud. Men om Vognene kan vadskes rene, ved
jeg dog ikke, for saa kunde man jo fitte særDeles
bekvemt i dem og nt)de Litiet. Øg paa den Maabe gif
der ikke noget til ©piide, htierken DampSporvognen
eHe RenovafIonen, Og det blev paa Samme
¿Dia
abe, Som
da Labegaarden blev SUminbeligheb.
Meb megen Agtelfe
SSrbødiSt
# an s Hanøen.
Opfindter og mekfaniff ©jeni.
Ve Ferriens Slutning.
Sørrekandtate a
0 Muse, som saa tit opflammer
Mei te aa rie min Pegas,
N aar mæ Teaterkatsenjamm er
Je j i Sæsongen har mit Mas,
Lamm e inu en Gang dei klemme
A a skænk mei dine ømme Køs,
S a a je mæ engspirered Stemme
K a sie Ferrien A d jø s!
Fo r Ferrien har liegot i
Teatrets L iv ford oviet Væ r
A a væ rker paa et lissom Toddi
Mæ dovvelt Veie ungefær,
Fo r ront i alle Norens Eine
Man ka T alias Sønner se
P aa Konstens aa Naturens Veitte
A a gi Partier paa Taarne.
Di pleier ente van a sove
P aa siste Venters Lovbæ rkrans
Men holer Gul aa grønne Skove
1 væ r Provens aa udenlans.
Vor der æ noet Fø aa fesge,
Mæ Varm en vaaver di en Døst,
Men æ ilirenvel saa fresge,
A t di æ ente blaat te Løst.
Men alt paa Joren har en Enne,
A a nu Sæsongen faarestaar,
Da Staklerne ska eng aa tjene
Den Smule G asje, som di faar.
Men paa Taarne man tit bega sei,
S a a man be strabbeseret a et
A a maa natyrlivis saa ta sei
Lit Ferrie paa rø Plakat.
S aa daali ha jé aldri vaareh
Som none Folk hos Fallesen.
Sæl naar je Sløiberg va te Maaren,
V a je dov fresk om Aftnengen.
Men just naar je ka roli sie,
Je j feiler engen Vertens Teng,
Di meller sei upasselie
I Kammerherrens Beverdeng.
JW “ Med dette Numer følger et
illustreret Annonce-Tillæg. " •O