283 / 425
275
bacil, der er bleven til de mange store Kolerafluer. Her
med følger:
Rapport.
Kl.
N. N.
Form.
Redaktionssekretær
N. N.
blev antruffen paa Avisen
N. NS
s Kontor, travlt beskæftiget med Optællingen af
samtlige i Handelen værende Koleramænd. Hr. JV.
N.
erklærede, at han havde modtaget Meddelelsen fra Hr.
N. N., og
at Hr.
N. N.
havde forsikret, at han ikke
kunde indestaa for Meddelelsens Paalidelighed. Red
aktionssekretær
N. N.
kunde følgelig med Haanden
paa Koleraens Hovedsæde garantere for Paalideligheden
af Meddelelsen. løvrigt havde han allerede stillet til
Klø hos Politiinspektøren og godtgjort sin Uskyldighed
ved at udbede sig nærmere Oplysninger. Han mente
at kunne gjøre Krav paa offentlig Anerkjendelse, fordi
han i sin journalistiske Beskedenhed havde ladet sig
noje med at slaa to Kolerafluer med eet Smæk. At den
ene var et Skib, vidnede desuden om hans Redebonhed
til at indrømme Vandgangen.
Kl.
N. N.
tre Kvart. Form.
Medarbejder
N. N.
blev antruffen hos Restavratør
IV.
N.,
i Færd med Fortæringen af en kvart And. Han
meddelte, at han havde meddelt Redaktionssekretær
N. N.,
at Journalist
N. N.
havde meddelt ham, at Hr.
A.
N.
i Forstaden
N. N.
sandsynligvis havde faaet
Kolera, eftersom hans Nabo
N. N.
havde set ham nyde
en Tallerken Tykmælk med bajersk 01. Hvad det syge
Skib angaar, mindedes Medarbejder
N. N.
ganske tyde
lig, at Journalist
N. N.
havde omtalt en Dødssejler.
Kl.
N. N..
tyve Min. Eftm.
Journalist
N. N.
blev ikke antruffen. En Ven af
ham, Hr.
N.
V., kunde i den Anledning oplyse, at
Journalist
N. N.
havde hørt af Faktor
N.
JV., at Hr.
N. N.
i Forstaden
N. N.
personlig havde advaret sin
Nabo
N. N.
imod Nydelsen af Tykmælk med bajersk
01, da Hr.
N. N.
ikke kunde gaa ud fra, at hans Nabo
N. N.
ønskede at faa Kolera. Derimod var det korrekt,
at Journalist
N-
V. havde kaldt et velkjendt evropæisk
Blad „en Dødssejler“ , fordi det en Gang havde medført
Liget af en Kok fra Fanø, der ikke var død i Kjøben-
havn af et Koleratilfælde fra Paris.
K l.
N. N.
syv Min. Aften.
Faktor
N. N.,
der blev indkaldt som Sætterdommer
i Sagen, erklærede sig kolerasende over Redaktions
sekretær
N.
IV.’s Meddelelse af Medarbejder
N.
V.’s
Meddelelse af Journalist
N.
A.’s Meddelelse af hans
Meddelelse. Han havde kun fortalt, at hans Kone havde
hørt sin Fætter
N. N.
sige, at hans Svoger
N. N.
havde
hørt af sin Husvært IV.
N„
at Hr.
N. N.
i Forstaden
N. N.
aldrig nød andet end Mælk, skjønt han var Øl
tapper, hvorimod hans Nabo
N. N.
kun drak bajersk
01, skjønt han var Mælkeforpagter. Med Hensyn til
Skibet havde Faktor
N. N.
ogsaa i sit eget Blad sat
et Koleraskib, saa det maatte være rigtigt.
Kl.
N. N.
tredive Min. Nat.
Det er nu konstateret, at det syge Skib beroer
paa en Forvexling med Bethelskibet og dettes nære
Beliggenhed ved et til Kolerinefaget henhørende Hus.
Da der endvidere i Forstaden
N. N-
ikke findes en Hr.
N.
V., der er Ølhandler eller Mælkeforpagter, maa
Rygtets Opkomst skrive sig fra en Sommerrevy-Sanger-
inde, der med paafaldende Ivrighed har øvet sig i
Kolerafcurer.
M o ral 1. Naar Ænderne — (og
N.
V.’erne) — er
gode, er al Ting godt.
M o ral 2. En Koleramand i
Avisen
forslaar bedre
end ti Kolerakorrespondenter i
København.
M o ra l 3. Naar Redaktøren er ude, spiller Mus-
mændene paa Bordet.
Vift stolt paa Fremtids Balger
Du unge
Dannebrog
I
Hvor Inte-Folk sig dalger,
Du som et Lyn nedslog:
Naar bleg for Korset nejer
Sig Garn lehør up træt,
Har Du, hvor Flaget vajer,
Holdt Hundetamperet!
Du over „
Gnavetu
svæver,
Som sank i Dødens Favn,
Imens Du stille bæver
Ved salig
„Danmarks“
Navn;
Men glad Du Bøtten vender
Og staar i nyfødt Stads,
Og ingen Hejmænd nænner
At standse din Sejlads.
Som en Fugl Fønix fløj Du
Fra Chresten Bergs Avis;
Dens Aske som en Røg Du
Gav Vindene til Pris.
Og, bli’er din Flyve-Evne
Forhaant af Mørkets Dværg,
Kan Trykker Olsen nævne
Du som din Fønixberg.
Du faar dit Kors at bære,
Mens Blodet end er ungt,
Og det kan gjerne være,
At tidt det vorder tungt.
Mod Storme skal Du stride
Og mod Kritikens Pjask, —
Naar bare saa det Hvide
Vil holde sig i Vask!
Fra Kjøge er Du faldet,
Som vi jo alle veed,
Og Kæmper har Du kaldet,
Som før paa Skansen stred;
Men stik kun Sechers Boller
Paa Pølsen for og bag, —
Borchsenius beholder
Alligevel sin Smag. —