282 / 425
274
Truende Invasion.
Ikke særlig langt herfra
Har en Nabo Kvalm og Pine
Ikke biot af Kolerine,
Men af rigtig Kolera,
Kaldet
asiatica.
Voxende som en Lavine
Gjør den mangen Ha n s e a t
Mellem simple Folk og fine
Til en Dødens Kandidat.
Og vor vise M a g i s t r a t ,
Som har længe hyttet sine,
Trods de kommunale Svine
rier baade hist og her,
Spejder med en opskræmt Mine
Efter Faren, som er nær.
Hamb o r g s Elbvand — jo jeg takker —
Har for Tiden en Buket,
Som skal være lovlig slet;
Men om K j ø b e n h a v n s Kloakker
Ikke bedre Godtfolk snakker.
Stadens kommunale Spildevand,
Er, skam, ej det rene Kildevand,
Men det flyder lystig rundt
Om i Havnen og Kanalerne
Og er langtfra frisk og sundt,
Medens kun en
S c h a n d o r f f s
Muse
Mægtig er at skildre Kvalerne
Med den Bunke Nødtørftshuse,
Koleraen op vil snuse,
For at faa en herlig Plads
Til Bakteriekannibalerne,
Hvorfra Publikum
en masse
Sendes kan paa Hospitalerne.
Men, før Soten giver Møde,
Var det sikkert bedst vi fik
I det sidste Øjeblik
Fat i den famøse, røde
B jø r n s o n ,
efterdi kun han
Bruges kan som Redningsmand.
Blot med et Par Taler skaffer,
Som bekjendt, han K r i g e n bort,
Og, i Fald han P e s t e n straffer
Med et Par af samme Sort,
Bli’er dens Virksomhed kun kort.
Uden Tvivl' han anbefaler
A t faa Koleraen væk
Ved at sløjfe Hospitaler
Og la’e alle Læger stryge,
Da de lever af de Syge.
— Det er klart som
B j ø r n s o n s
Blæk.
Byen
N. N.,
Hovedstaden i Landet
N. N.,
har ny
lig været Skuepladsen for en Begivenhed, der let kunde
have taget en Ende — og maaske flere — med For
skrækkelse. Indbyggerne summede forfjamskede om
kring ligesom Kolerafluer i en Opiumsflaske, Apo-
thekeme fik udsolgt og maatte udhænge den røde Lygte,
og Itestavratørerne benyttede sig af Efterspørgslen til
at fordoble Prisen paa Karbol-Toddy. Anledningen
viste sig at være en kolerisk Meddelelse i Avisen
N.
N.,
ifølge hvilken et udenlandsk Skib havde faaet Ko
lera paa Vandet, saa at en Mand paa Landet, boende
i Forstaden A.
N.,
var funden henliggende som Kolera
mand i garanteret afdød Tilstand.
En af vore mest behjertede og følgelig højest skat
tede Medarbejdere tilbød øjeblikkelig at afrejse til
Gjerningsstedet for at snuse sig til Sagens rette Sam
menhæng. Efter at have renoveret hans Fordøjelses
organer med et Fad Agurkesalat og anbefalet ham
Mavedansen som et virksomt Motionsmiddel imod Ko
leraen, overlod vi ham med stille Beundring til hans
Skæbne. Ikke længe efter modtog vi følgende store
n o rd isk e
Telegram.
Forhørt mig ved Regeringsbladet
N. N.,
der har
forhørt sig hos Stadslæge
N. N.,
der har forhørt sig
hos Politiinspektør
N.
A.,
der har forhørt sig hos Over
betjent
N.
A., der har forhørt sig hos Redaktions
sekretær
N. N .,
der har forhørt sig hos Medarbejder
V.
N .:
der kar forhørt sig hos Journalist
N.
V., der
har forhørt sig hos Faktor
N. N.,
der har forhørt sig
hos andre
N.
A.’er og derved opsporet den lille Komma-