303 / 425
295.
Ved Kaffen
F r u Ju lia n e P e te rse n :
God Dag, søde Fru Schrøder,
og Gud ske Lov, at jeg dog træffer Dem i Live, og at De ikke
er indlagt til Konservation paa Øresundshospitalet og bleven
dissekeret med Karbolvand, som jeg næsten var bange for med
Deres svage Mave, men som for Resten maaske ikke vilde have
været saa slemt for Dem, da De jo ikke forsømmer noget
med det og det altid vilde have været en lille Afvexling, men
hvad mig angaar, saa kan De nok forstaa, at jeg ikke har haft
Tid til saadan noget, for jeg har jo maattet være omkring alle
vegne og aabne Sæsonen baade paa det Kongelige og Sekund-
theatrene, og jeg vil nok sige, at Kammerherren strengte sig
an baade med Lystspil og med det højere for at prøve, om
han dog ikke skulde knnne konkurrere med Dagmarprofessoren
og gjøre ham Rangen stridig, og han har da allerede pillet et
Blad ud af R iis ’s Lavbærkrans, nemlig Frøken B la d , der
debuterede i »Erik og Abel« og var E m ils Datter og stor-
slaaet og tragisk, og nu maa Riis nøjes med at spille »Erik
og Amalie« eller »Fjældmennesker«, som skildrer, hvordan nogle
norske Bohémer med Damer har fjollet rundt i Fjeldene og er
bleven bedærvede, og for Resten kan Riis prise sin Lykke, at
han har faaet Lov til at spille det, for det skal nok ellers
være et Familiestykke, der hidtil altid er bleven opbevaret i
den Skramske Familie, og De veed, at det er ikke Enhver, der
har Lyst til at lade saadan en Genstand komme fra sig, og det
er vel heller ikke rimeligt, at Dagmar beholder det ret længe
paa Repertoiret, men det var det, jeg kom fra, søde Fru
Schrøder, at jeg vilde gjerne spørge Dem, om De ikke kunde
have Lyst til at gaa ud i Kasino en Gang imellem og saa
komme og sige mig, hvordan der er, for jeg synes dog, at
det paa en Maade er min moralske Pligt at følge lidt med
over det hele, men jeg kan ved Gud ikke holde ud at sidde
og se en to — tre Helaftensstykker paa en Aften, hvor alle
Hovedrollerne spilles af Debytanter, som oven i Kjøbet bliver
ved at debytere den ene Gang efter den anden, og naar der
saa oven i Kjøbet er tre Direktører, som skifter, hver Gang
det er den første i Maaneden, saa løber det virkelig saadan
rundt i Hovedet paa mig, saa jeg hverken veed ud eller ind,
men De har jo ikke saa meget andet i Hovedet, saa det kunde
jo være, at De bedre kunde finde Rede i det, og naar De ikke
sidder paa de bedre Pladser, saa har De den Fordel, at De
kommer til at sidde nok et Sted, hvor der er lidt dunkelt, og
saa kan De saamænd saa udmærket godt gaa i Deres sorte
Kjole og Deres Stadskappe med Flagrebaandene fra salig
Schrøders Tid, og for Resten skal jeg betro Dem en Hemmelighed,
som De ikke maa fortælle til Nogen, nemlig at Petersen selv
tænker paa at blive Direktør for Kasino, nemlig økonomisk
naturligvis, hvad der jo snart er nødvendigt for Kreditens Skyld,
fordi at næsten alle betydeligere Næringsdrivende nu har været
Direktører, rigtig nok har Petersen jo ikke haft videre med
Kunsten at gjøre, men naar alle Andre kan være Direktører,
hvorfor skulde han saa ikke, og desuden er jo Personalet der
ude snart saa stort, at det kan fylde hele Theatret, uden at vi
behøver at gjøre os videre Anstrengelser for at faa Publikum
til at komme, og jeg kan naturligvis give ham gode Raad, og
jeg kan jo ogsaa nok sætte et eller andet i Scene eller i alt Fald
give enkelte Scener, om saa skal være, og De skal faa Fri
billet, ligesaa tidt De ønsker det, hvis De bare vil klappe lidt
paa de passende Steder. Ja, nu skal jeg hen og tage Billet
til »Pariserliv«, som dog er en lille Erstatning, fordi vi ikke selv
kom til Paris i Sommer. Farvel, søde Fru Schrøder, og Tak
for Kaffe.
N u lukker de a ’ for T i v o l i
Og for dets forjættede L an d ;
Hr. W a t t vil forholde sig rolig,
Hr. T h r a n e vil ligesom han.
P a a samme Tid rejser nu S c h u m a n n -
Til næste A a r ses vi igjen.
Imidlertid veed jo sogu’ man
E j snart, hvor man skal drive hen.
Ja , » K is te n « og » C irk u s « florere
Og saa » N a t io n a l« nok saa kjækt.
Og der er vel ogsaa nok Flere,
Der nyder a f denne Konfekt.
Fo r Resten Theatrene vinker.
Der er jo den dejligste Plads.
Se blot til K a s in o , der blinker
Med Debutantinder
en masse.
Der kan man nu se sig saa mæt i
Den finere Kunstnerfabrik;
De blev høvlet til a f Hr. C e tt i,
Politur de a f T h e o d o r fik.
I » D a g m a r« den vingede Fam a
Forkynder paa hver en Plakat
Tragedie og højere Drama,
Det har man bestandig parat.
Efteraarshymne.
' l a L
Har Spillet end enkelte Mangler,
Man hos den profane Flok
Ret ej efter Bifaldet angler,
Den gode Bevidsthed er nok.
Men F o l k e t h e a t r e t vi roser,
For det kan man væ re bekjendt;
Det lever gemytlig af M o s e r,
A f Z in c h s og af F r i s t r u p s Talent:
Ja , A b r a h a m s, han m aa nu æ res;
E r Stykkerne ej just a f Vægt.
Hvordan at en Madpose skæres,
Det veed han aldeles perfect.
P aa N ø r r e b r o stadig væk ryger
A f Stablen hos F e r d i n a n d S c h m i d
Baade Somm er- og Vinterrevuer,
Og Publikum har Appetit.
I nysseligt Udstyr serveres
De hyppig for Store og Sm aa;
Hvordan de saa er, de gouteres,
Og Mængden — den sluger dem raa.
Hos F a l l e s e n nede paa T o r’et
Der gaar det for Tiden lidt sm aat;
Det e r P ie t r o o g B lo c h , der staar for ’et,
Og de klarer den temmelig godt. —
Se r Du nu paa de kommende Dage,
K jøbenhavner, Du har ikke L o v
E lle r ringeste Grund til at klage,
F o r Du har dog til Husets Behov.
S a a lad dem kun lukke T i v o l i ,
Det gjør dog saa vist ikke Stort:
Du veed, at til Kunsternes Bolig
Er der mer end een Tivoliport!
Med dette Numer følger et
illustreret Annonce-Tillæg. '•NB