347 / 425
339
opgave: E p ig ram om et h ervæ rend e B la d ,
det lød som følger:
Levet, skrevet, forblevet
Lysten efter Forhandling.
Udlevet, udskrevet, blevet
Parat til Skiftebehandling.
Men Hensigten opnaaedes: Sandet hvirvlede og
sprøjtede til alle Sider, og adskillige Publikummeres
Øjne blev derved saa blakkede, at der nu maa en
grundig Operation til for at faa dem kurerede.
Hjemturen var ikke mindre vellykket. Til Gæster
nes Adspredelse blev der foranstaltet en interessant
S ch iw eskydning efter Tugthusfanger, hvortil en Fæng
selspræst uanmodet leverede Krudtet. Og lidt senere
holdt en halvbefaren Skibsdreng, med hvem Skibets
Kaptajn siges at have sin Hyre, et spændende, men
noget forblommet Foredrag over „Slaget paaBheden“ .
Men dermed var den fornøjelige Tur endnu ikke
afsluttet. En rød Lanterne osede saa indbydende for
ude, at det besluttedes at gjøre en Afstikker for at
tage den nærmere i Øjesyn. Det viste sig at være en
evropæisk Pram, der laa og gjorde Mudder ude mellem
Fæstningsværkerne, saa at disse derved kom til at
ligge endnu fastere. Vi prajede Besætningen, der saa
yderst mellemfortfornøjet ud; men da den i det Hele
taget ikke ynder at give Svar paa Tiltale, maatte vi
nøjes med Haabet om at faa en Balle Mudder i Kjøl-
vandet, naar vi vendte Byggen.
løvrig syntes saavel Botter somMandskab at være
i Begreb med at forlade Prammen, skjønt Mudder
kaptajnen uafbrudt vimsede omkring for at tælle de
Tiloversblevne og stadig kom til det Besultat, at der
var 80000 tilbage. Hans Næstkommanderende var
krøben i Skjul bag en Busk, hvor han sad og skævede
til os. Han havde faaet fat i den Kniv, som hans Ven
Ex-Skibspræsten plejede at gjemme i Ærmet, og var
nu travlt beskæftiget med at snitte i Holmens faste
Stok, for at der ikke skulde blive en eneste Splint
tilbage, som Underofficiereme kunde lægge paa
Smørrebrød.
Til Glæde og Belæring for alle de Højesterets
assessorer, vi havde om Bord, gav Sandpumpens Bheder
en Bække detaillerede Oplysninger om Mudderpram
mens intimere Forhold, saa at man tilsidst formelig
kunde høre den knirke i Sammenføjningerne. — „Det
strør vi Sand paa!“ sagde han og gav Mudderprammen
det glatte Lag.
Og saa sejlede vi hjem.
E . S.
Vi bevidner herved paa Tro og Love, at
ovenstaaende, sandfærdige Beretning findes indrykket
i samtlige Dagsnumre af Ugebladet
Punch
, og at Uge
bladet
Punch
i indeværende Kvartal har været trykt i
saa mange Exemplarer. at enhver Abonnent har kunnet
modtage et Numer hver Torsdag.
L a s s e n & Madsen
Sættere.
Filosofi efter Forskrift.
og
Au
, hvad man i sin Ungdom nemmer,
, Man ej i Alderdommen glemmer,
Det er en Sandhed, som vi veed,
Som vi til alle Tider priste,
Og S ta d il- C h r is te n s e n beviste
Forleden os dens Gyldighed.
Se, denne brave Sandhedssøger
Har læst i B je rrin g s Forskriftsbøger
Saa mangen sund og god Sentens,
Den Gang han var paa Seminariet,
Som han i Hjerneskuffedariet
Indregistrerede imens.
Fra en af sine Hjæmeboxer
Pythagoras’s bekjendte Oxer
Servered’ han med attisk Salt.
For Resten kom de ret belejlig’,
Kun Skade, at der var en Fejl i
De Oxeho’der, han har talt.
Hr. S ta d il nævned’ tredive Krétur —
Tillad at sige Dem pr. Retour:
En Hekatombe, kjære Ven,
Har altid været netop Hundrede,
Saa det unægtelig forundrede,
At De vil dividere den.
Læs videre, Du Sandhedssøger
I gamle B je r r i n g s Skrivebøger!
De Guldkorn, som Du der faar søgt,
Er altid Leveregler sunde,
Som baade Borgermand og Bonde
Kan skrive sig bag Øret trygt.
Iblandt de Tankesprog, der findes,
Bør ganske særlig e t vi mindes;
Det passer her nu allerbedst,
Som det da passer alle Vegne
For baade Provster, Præst og Degne:
Skomager! bliv Du ved din Læst!