343 / 425
335
D u jo sel’ prøve paa. om a ’ D u k a ’ opdave M errika. F o r
hvis a ’ D u itte k u ’ h a ’ g jo rt ded, saa h ar D u ju itte novet
aa væ re vegti ovver.
K r i s t e n . N u sk a’ D u itte væ re spidsfornæ rm et aa’
m eto d istisk i H o d e t, M ads.
F a a ’ faade’ a’ jæ itte h a ’ op-
davet M errik a, derfaa’ k a ’ jæ vel være li’saa g o ’ som baade
D ig aa1 K lu k k lo m p u s. A a ’ jæ ’ h a r vel li’saa g od t L o v te ’
aa’ h a ’ m in O verbevisning som a ' D u har. A a ’ jæ ve bare
la 1 D ig vidde, a ’ ded æ ’ Y d b y tte t a ’ vos A n d res A rb ed e,
som a ’ D u aa ’ D in K o n e sk a’ leve a ’.
M a d s . D ed si’er jæ ’ h e lle r itte novet te ’, K re sten .
M en D u k u ’ dov h a ’ lad t væ re aa kalde m ig en S tifs-
fyssikus.
K r e s t e n . Ja, ded va’ k a ’ ske osse lo v li’ h aard t. M en
D u var en re jti’ k rak ilsk Satan, va’ D u. S k a ’ vi saa være
g o ’e V e n n er igjen, M ads?
M a d s . J a , la’ vos ded, K re sten . M en saa m aa D u itte
fornæ rm e m in N asjen alfø lelse som M errik an er aa ’ Sjæ nki.
K r e s t e n . D ed sk a’ jæ ’ itte. A a ’ hvis a’ jæ ’ har
savt n o v et k ræ nk en d e, som d er k u ’ fornæ rm e enten D in
K o n e eller K lu k k lo m p u s eller en A n ’en a’ D ine
Paa
rø ren d e, saa æ d d er jæ 'e t i m ig igjen.
M a d s . D ed ska’ D u h a’ T ak faa’; K re sten .
K r e s t e n . T ak sel’, M ads.
En
„Gnave-Beri‘.
N. F. S. G ru n d tv ig .
Ved Fagter og Figur J e n s B usk
Os minder om en Kaperkusk,
Og trods hans Støvlers rene Halm
Hans Ordstrøm falder ram og kvalm.
Som Jyde, gjort til »Evropæer«,
Han »Danskerne« paa Jydsk »bebæer«.
Til Folk med Levebrød han skeler,
Mens selv han tykt sin Kage meler.
Ved Kaffen.
f | f 7
F r u Ju lia n e P e te rs e n :
God Dag, søde Fru Schrøder,
ja jeg veed saamænd knap, om jeg tør komme herop, for De
har jo rigtig nok Grund til at være meget vred paa mig, fordi
jeg ikke huskede Deres Fødselsdag, som jo maa have været
for over tre Uger siden, men jeg kan nu næsten aldrig huske
Datumer, fordi jeg jo har saa mange af dem i Hovedet, og
De fik naturligvis Sjokolade og Besøg af Frøken Guldberg
med den Gyldenlak, som hun plejer at komme med, og som
De saa lader gaa Retur igjen til hendes Fødselsdag, hvad der
ved . Gud ikke er for meget til hende, for aldrig skal jeg mæle
et ondt Ord om hende, det vogter jeg mig nok for, siden den
Gang, da hun overfusede mig, fordi jeg sagde, at hun gik jned
Vat baade forpaa og bagpaa, og derfor var det nok ikke Guld
berg alt det, der glimrede, Vorherre fri mig siden den Tid for
at sige det mindste om hende, men et gammelt, stivsindet
Spektakel har man da Lov at kalde hende, naar hun ikke kan
lade Dem være med den Gyldenlak, men De maa endelig ikke
tro, at jeg derfor har glemt Dagens Betydning, jeg har saa
mænd begyndt paa et Haandarbejde til Dem, nemlig et Par
gode solide Mavebælter, som De skal faa, naar de hliver fær
dige, selv om det kommer noget Postfesten, og jeg begyndte
jo egentlig paa dem i Sommer, da vi havde Kolera, som vi
dog ikke fik, fordi jeg tænkte, at de kunde være gode, naar
De fik Kolera i Maven, som De jo nok havde faaet, hvis den
havde været her, men maaske kommer den igjen til næste Aar,
og saa talte jeg ogsaa med Petersen om, at vi burde gjøre
noget for Dem, for De har jo været saa meget for Moder, det
Skind, mens hun levede, og det er jo ogsaa altid en Veder
kvægelse for mig at komme herop og drikke en Kop Kaffe og
høre Dem fortælle lidt om, hvad der sker i Verden, og Peter
sen var jo ogsaa strax enig med mig og tilbød at sætte en
lille Sum ud for Dem i Kasinoaktier, som vi har kjøbt, fordi
vi troede, at de gav fri Adgang til Theatret, men nu opdager
vi jo det modsatte, og selv om Aktierne ikke staar ganske i
Paris, saa er de jo dog alligevel noget værd, navnlig naar de
nu koster saa mange Penge paa »Kolumbus« til Æ re for Ame
rikas Opdagelse, men saa kom vi til at tænke paa, at der er
jo alligevel saa meget velgjørende i vore Dage, da Alverdan
samler ind, og selv Almindeligheden har Raad til at ligge paa
Landet ude paa Blegdamsvejen, saa vi synes, at De maa kunne
faa et eller andet Legat for ugifte Enker af Middelklassen eller
Fribolig eller saadan, og vi vilde jo dog nødig, at De skulde
være afskaaren fra det ved det, at De jo vilde faa privat For
mue, naar vi satte Aktierne fast for Dem, og saa syntes vi
alligevel, det var bedre at sende dem til D ra k m a n d til de
andre Nødlidende i Hamborg, hvad vi saa gjorde, og forleden
var vi da ogsaa i »Politiken« med Navn og det Hele og 2000
Kr. i Kasinoaktier som Bidrag, men naturligvis er det ikke
Meningen, at De derfor skal være Stedbarn, og hvis De vil
komme hen til os og spise til Aften en Aften, naar vi er alene,
saa skal det være os en stor Fornøjelse, og saa skal Petrine
synge for Dem, som hun har lagt sig efter, fordi hun mener,
der bliver Trang paa Koncertsangerinder, nu da det er blevet
forbudt Sangerinderne ved det Kongelige at optræde, naar der
er Publikummere til Stede, fordi deres Nerver ikke kan taale
Synet af saa mange Mennesker, som de jo ikke er vant til fra
deres eget Theater, og hvis det skulde gaa galt med Koncertsynge-
riet, saa vil hun være Operette-Primadonna ved Kasino, hvad
man jo altid kan blive, og vi har jo Sporvogn lige til Døren,
saa De kan godt tage lidt tidlig hjem, hvad vi slet ikke bliver
fornærmede over, for vi veed jo, at De alligevel aldrig kan
sove om Natten, og derfor har De naturligvis bedst af at
komme lidt tidlig i Seng. Ja, saa haaber vi at se Dem, søde
Fru Schrøder, og saa haaber jeg ikke, De er vred paa mig,
for nu kan De jo dog alligevel se, at jeg aldrig glemmer den
Slags Mærkedage, og det er sandt, hvis De ikke har noget
andet Haandarbejde at tage med, saa kan De saa godt faa
Lov at strikke nogle Pinde paa de Mavebælter, jeg talte om
før, det ene er næsten halv færdigt, saa der mangler jo ikke
saa meget. Farvel, søde Fru Schrøder, og Tak for Kaffe.
Eftermæle
om
„DanmarkB største Journalist“.
Med hans Humør og Politik
Kvartalsvis op og ned det gik,
Tii plat hans Førerskab slog Klik
Af Brist paa Pejling og Bestik.
Som Leder svært han kom tilkort:
Hvad han belyste flot, blev sort;
Bekræftet blev, hvad han bestred,
Og hvad han vog, fik Liv derved.
I vendte Meningsstrømmes Flom
Politisk han af Dage kom:
End lever kun (skjønt udtjent, dorsk)
Hans Væsens Hælft — »den d ø d e T o rsk « .
w r - Med dette Nunier følger et
illustreret
Annonce-Tillæg. '“W3