370 / 425
362
ruger som en Drage
Paa Mark o g Dal og Slette viden om,
O g fra de mange lune Kjøbstadtage
Er Svalen rejst, og Reden hænger tom.
D e gule Blade drives nu tilbage
Ned mod den Jord, hvorfra en Gang de kom,
O g samme Skæbne bliver vel beskaaren
— Skjønt i en uvis Fremtid — Banegaarden.
Den Jordbund, hvorpaa Klokken første Gang
Har ringet 3die Gang for mangt et Øre,
Naar Toget skulde lige til at kjøre
A d Sachsen-Valby til, og Fløjten klang,
Skal, som det synes, atter sig iføre
D e svundne Tiders Herlighed og Rang
Og efter næsten tredive Aars Forglemmelse
Indvies til sin forrige Bestemmelse.
— D et er just ikke første Gang og bliver
Vel heller ikke sidste Gang i Nord,
A t man ad nye Baner sig begiver,
Fordi man ikke paa de gamle tror,
Indtil en skjøn Dag Nøden atter driver
Os til at vandre i de gamle Spor,
Da Faren ellers bliver overhængende
Baade for Livet og for Lærepengene.
•
Hvor mange storpolitiske Organer
Har ikke anbefalet os en Tur
Ad Parlamentarismens nye Baner,
Fordi de gamle ikke længer dur?
Man ringed’ Storm for Statsomvæltningsplaner
Men endte med at møde pænt til Kur,
Fordi man ser, naar Farerne sig samle,
Hvor galt det er at slaa sig fra det gamle.
Ak
ja! —
Fra N i-o g - fy r r e har vi Poser
Med »Fremskridt« fyldte af den samme Sort,
Fra
M o n r a d s
Valglov ned til
S a a b y s
Gloser,
Som har »forældet Fordom« ryddet bort,
Men ført os ud i uvejsomme Moser,
Hvor selv »Ideens Mænd« med Skam og Tort
Et dyrt Tilbageskridt maa anbefale,
Som
saa Hr. Sørensen maa kjønt betale.
Kommunal Punch-Extrakt.
I den gamle Kasse, paa Nytorv flyder Veltalen
hedens Strøm over alle Bredder og Byens Finanser,
som der ikke er megen Fornøjelse ved, naar der skal
gives 10 Millioner ud og kun tages 9 Millioner ind,
men forhaabentlig er Overslaget galt, ellers kan ingen
borge for, at Borgerne ikke selv kommer til at borge,
naar de af deres Lommer skal alderdomsunderstøtte
alle de gamle hæderkronede Borgere og Borgerinder,
der ikke i de sidste 60 Aar har haft fast Ophold paa
Borgen ved Ladegaardsaaen, og desuden er Nicolaj
Taarn den bare økonomiske Ruin, medens der ude paa
Trianglen til Nødtørft bør opføres et lille Hus, thi i den
Retning er der noget at giøre, hvilket ogsaa Gjødesen
er paa det rene med, skjønt han nok vil have
gamle Nicolaj indrettet til en ny Ladegaard i Stedet
tor „V illa Ja c o b i,“ som Lemmerne ikke fik, men
som nu snart skal indvies for den hele og store Alminde
lighed, som i sin Almindelighed allerede er flyttet der
ud, og paa Nicolaj kunde Lemmerne altid faa at vide,
hvordan Kuglen er gaaet, medens H artm ann er af
den Mening, at Tyskerne ikke en Gang kan skære
den paa Kjøbenhavns Gader, som næsten ikke er asfal
terede undtagen den Borgergade, der kaldes Adelgade,
og som er for afsides til at være Strøg og derfor ikke
burde være strøget med Asfalt, lige saa lidt som man
lægger Asfalt for de Drifter, der gaar i Retning af
Kvægtorvet, hvor N. P. P e te r s e n staar og stempler
Dyrlægerne saa sorte, at Landmændene faar et mørkt
Buk paa Kødkontrollen og derfor ikke vil yde Tilskud
til det Glastag, som J u u l, der gav Agt paa Stormens
Brag og det stadige Regnvejr, vil have lagt over Kvæg
torvet til Dyrenes Beskyttelse, lige saa godt som det
ny Kommualbestyrelses Hus skal have Glastag hvis
det faar det, siden Menneskene ikke behøver saa dyr
Beskyttelse, fordi det ikke kommer an paa en Slagter
i Pølsetiden, saa her bliver der noget at gøre, men
det er der efter Ø llg a a rd s Mening endnu ikke paa
Trianglen, mens der er stor Trang til et Springvand paa
Kultorvet, hvor H a n sen ikke vil have det liggende,
da han først ønsker det prøvet paa Hauserplads eller
Louisebroen eller et andet Sted, f. Ex. Pistoltorvel.
hvilket Bissen vist ikke har noget imod, skjøndt Koch
mener, at Kunstneren har taget sine Modeller paa Kul
torvet, som man derfor burde holde paa af kunstne
riske Hensyn og af Renlighedshensyn, fordi Kultorvet
trænger svært til at vaskes og Springvandet for
haabentlig , vil kunne stænke over hele Pladsen lige
som det paa Gammeltorv, dog ikke med forgyldte
Guldæbler, der vist bliver for kostbare paa den Tid af
Aaret, da Æblerne er saa dyre, at de neppe kan vejes
op med Guld, men nu kan vi jo bare afvente hvad
der bestemmes af de mer end 7 udvalgte Yise, i hvis
Hænder Stadens Vel og de 10 Millioner er faldne.