371 / 425
363
Signalreglement
^
for
^
lovgivende Banemsend.
A. Klokkesignaler.
1. E t l i v l i g t S la g med Klokken („Kjør videre“)
betyder, at de indtegnede ærede Talere har fri Bane.
2. To e lle r fle re ir r ite r e d e S la g („Til Orden“!
anvendes,
a naar et Udtryk bør paatales;
b. naar alt for højrøstet Tale minder om Snaps-
thingets oplivende Indflydelse;
c.
naar Hr. Jø r g e n s e n ikke har talt fra sin Plads.
3. E t m at S la g („Mødet er hævet“) betyder, at
Fruen sidder hjemme og venter med Middagsmaden.
Klokkesignalerne afgives af Over-Klokkeren eller »For
manden«; i Tilfælde af den vise Formands Anbringelse ved en
Guldbryllups- eller anden Kur, gives Signalet af den endnu
mere Vice-Formand. Opdages det efter Signal
2
c, at Hr.
Jørgensen alligevel har talt fra sin Plads, vil Formanden have
at æde sin Klokke i sig.
B. Kjendingssignaler.
4. E t h v id t L y s . („Alt i Orden“): Regerings-
forslaget fremlægges.
5. E t rød t L y s . („Eare“): Et modgaaende
Tog kjører op fra Vestervig, født Søholm.
6. E t g r ø n t L y s . („Forsigtig!“): Der kan jo
fo rh a n d les
om Tingene.
Kjendingssignalerne bør hæftes foran paa Talerne for ikke
at vildlede Referenterne. Signal
4
gives umiddelbart efter Sig
nal
1
.
Signal
5
: det saakaldte N. Andersenske Lys vender
rødt imod Ministeriet og hvidt ud imod Vælgerne. Det an
vendes særlig ved Forslag om at kjøre om i en anden Gade,
hvor
25
Millioner noteres som
5
. Skulde Lyset flimre, kan
»Politiken« paatage sig at pudse Tanen, til den oser.
Signal
6
, eller det Bojsen ske Lys, der endnu er en
Smule grønt, anvendes ved Forslag om at kjøre smaat. En
Sammensmeltning af Signalerne
4
og
6
(det hvide og det grønne)
er ikke ualmindelig, men bør anvendes med størst mulige For
sigtighed.
C. Signaler for Extratog.
7. E n h v id P la d e bag paa Regnerigsforslaget:
D’IIrr. H am m e rich og N økken tv ed begjærer Ordet.
8. En grøn P la d e bag paa Forhandlmgs-
toget: Nu kommer S c h a r lin g og K le in .
9. En rød P la d e bag paa Toget fra Vestervig,
født Søholm: „Politiken“ løber bag efter og piber.
D. Haandsignaler
benyttes, naar Talerne er i fuld Fart.
10. A rm en hæ v e s med k r a ft ig samm en
k n y t t e t Næve. Signalet er forbeholdt Togføreren
fra Søholm.
11. D en v e n s tre A rm u d stræ k ke s. F in g e ren
bø jes i F is k e k r o g s fo rm Forbeholdt Forhandlings-
lokomotivet.
_ , , ...
12. B e g g e A rm e u d stræ k k e s. Forbeholdt
Regeringsforslagsstilleren Følger umiddelbart efter
det foregaaende Signal og betegner, at Farten mindskes.
E. Sporskiftesignaler.
13. V in g e n p a a s k r a a : „Sporskiftet stillet til
frit Hovedspor“ . Udføres' af Forhandlings- og
ringstog. j. Forening; Godset væltes af ved Kalvebod
strand og Personerne i Farimagsgade.
14. V ingen sæ nkes: „Sporskiftet stillet tn fri
Sidespor“ . Betegner, at Søholmstoget glider ud Ira
Kastellet i samme Retning som Signal 13.
15. V in g e n ’ s t ille s v a n d g a n g s re t: ,Spor
skiftets Stilling er usikker.“ Isoleret Tog, Kapt. Ja g d
rutscher ud paa B legdam sfæ lled en; T o g udenfor N um
mer, F ø r e r K o r s g a a r d , kjører slet ikke.
F. Fløjtesignaler.
16 — E t l a n g t S t ø d i F l ø j t e n :
„G iv A g t “ .
Udstødes a f sam tlige T alere for at an tyd e N ødvendig
heden a f h astige Forholdsregler.
17 . E t k o r t S t ø d :
„G a a frem “ .
Udstødes af
sam tlige m inisterielle Sagk yn d ige. B an egaard en s snor
lige B an e føres paa B an e
18 . . T o k o r t e S t ø d : „G a a tilbage“ .
U dstødes
a f sam tlige T alere for at an tyd e Nødvendigheden af,
at man ikke forhaster sig med Forholdsregler.
19 . — E n k o r t o g e n l a n g :
„B rem s let“ . B e
tegn er der langen R ed e ku rzer Sinn. Som stukken
a f en B rem s nøjes M inisteren m ed en P rik ved K a lv e
bodstrand, n a ar han dog ikke kan faa en lan g C entral
station.
2S. . . . T r e k o r t e : Stoppesignal. U dføres a f et
Fem tenm an d s-U d valg og betegner, at hele P rojek tet
gaar fløjten. H erm ed er m an kjørt fast, og det staar
frem tidig K jøbenhavnerne frit for at lade sig m ase
paa B an egaard en s dertil indrettede Terrain.
Barbarisk Lovgivning.
N e j, det er næsten selv for galt
I vore gale Tider,
Som ellers har det liberalt
Med mindre gode Sider,
At, naar et stakkels Tugthuslem
Til Tidsfordriv proberer
At sende neden om og hjem
Et Opsyn, som generer,
Vil grumt man Hovedet af Staklen slaa!
Er det dog inte skammeligt, hvad Folk kan hitte paa?
Thi, hvis han skal paa Livstid bo
Hist under H afstrøm s Ledelse,
Saa har man næsten Lov at tro,
Han trænger til Adspredelse.
Og skal han straffes, naar han slaar
En Opsynsmand i Skallen,
Bør man jo lægge hundred’ Aar
Til Straffen først, og allen-
fals inte lade S e js tr u p Arbejd faa;
Men det er rent gudsjammerligt, hvad Folk kan hitte paa.
Men, Gud ske Lov, man har dog Folk
Saasom
-»A visens
:< R ic h te r,
Der gi’er sig til at være Tolk
For Lovens Christenpligter,
Som foreholder pænt og net
Hver Mand i Dommerkappen,
At Tugthusfanger bør ha’e Ret
Til at beholde Knappen,
Selv naar et Mord han prøver at begaa.
Men saadant noget kan Justitsen aldrig hitte paa!
Og, vil de Herrer Opsynsmænd
Sig ikke lade myre,
Saa er der andre, som vil den
Forretning gjerne styre,
Som villig sig ihjelslaa la’er,
Da Tiderne er dyre
Og de dog Livets Ophold har
I slig en Sinekure.
Saa man kan trøstig la’e de gamle gaa;
— Ja, det er dog vidunderligt, hvad Folk kan hitte paa.