367 / 425
359
— Aa ja, den kan være forholdsvis temmelig- go’. Men
det kniber svært med at faa Fart paaoppe paa Kongens Nytorv.
Det sa’e jeg osse til Chefen forgangen: »Vi maa ha’ mer Olle
paa Maskinen, Hr. Kammerchef!« sa’e jeg. »Det ka’ ikke nytte
no’et, at »en lykkelig Aften« bli’er en bedrøvelig Aften, saa at
»unge Folk« aldrig bliver gamle, eller at De bli’er ved med at
la’e »Foraaret komme«, skjønt der dog ikke bli’er no’en Som
mer for Balletten i D e r e s Levetid, med mindre at den vil gaa
til Severin og danse Operetter. Vi ka’ sg’u ikke kjøre Folk
i Theatret, naar der ikke er Andet at kigge efter, end omKa
pellet ikke muligvis skulde være ble’et flyttet op. i Galleriet. Det
er li’egodt en Tort for os, at Moliére nu skal ligge og smile
ude i Jernbanegade!« Saadan sa’e jeg.
— Ja, Riis kan sagtens grine, ved det at han nu har
sla’et sig paa de mere gemytlige Tragedier.
— Det var hans Lykke, at Sophus Neumann fik Mave
pine efter at ha’ vaaren til Sold hos disse hersens fæle »Fjæld-
mennesker«. Men det kan nu li’egodt ikke nytte, at Sofus vil
be’e om Nøglen hos Kammerchelen, for han bli’er ikke lukket
ind paa det Kongelige allie’vel!
— Er der osse no’en, der har Mavepine i den nye tyske
Tragedie af ham Karl Gutzkelov?
— Nej, ikke andre end som Publikum, for den lugter saa
svært af Hvidløg. Men for Resten er den osse meget grinagtig.
— Nu skal De vel snart trille ud ad Amaliegade, naar den
nye »Omnibus« gaar til Amerika?
— Den hedder »Columbus«. Saadan er Direktørerne ble’ne
enige om at kalde den, ved det at de ikke længer kan faa fat
i den franske Columbine . . . . Saa, Tak! der kommer Profes-
ser Scharling! . . . Saa maa jeg skynde mig at cykle af Sted,
inden han drejer om Hjørnet!-------
— Farvel, Cyklop!
De mange Gavles By.
(Temmelig frit efter K a a lu n d .)
Ü - n i / w .
JÜL
Kjøbeuhavn er bleven en Murmesterby
Med Spekulationer
I tynde Kaserner, der peger mod Sky,
Som Bjørnsons »Kanoner«.
Barbariske Taarne og Stukpalæer
Og de bare Gavle —
A f oprindelig Stil har jeg fundet mer
Paa en Barnetavle.
Den rejsende Tysker, der Staden ser
Med de Gavle høje,
Han studser og stejler, tilsidst han ler
Og veed ej saa nøje,
Om Dansken har lavet en gal Kopi
A f en hollandsk Gade,
Eller om det Arkitektgriseri
Skal være Facade.
De nøgne Gavle oprigtig talt
E r mindre fine,
Selv om de ofte er overmalt
Med Margarine.
Paa Arkitektur er vi temmelig dumme - -
Jeg tager Parti
Med ham, som skrev, at det ligner en Gumme
Med Tandhuller i.
Det er ganske vist.
Saasnart Præstelønningsloven er gaaet igjennem,
skal det være Hensigten ogsaa at sætte alle Landets
almindelige og ualmindelige Klokkere paa fast Gage,
saaledes at der til Klokkerembedet i Folkethinget
knyttes en saa stor aarlig Indtægt, at selv H øg sb ro e
med Familie vil kunne leve kristelig og nære sig af
Kaldet.
Derimod vil Undergraverne i Integade hverken
faa fast Revisorgage eller livsvarige Hædersgaver, men
blive henviste til at leve af tilfældigt Sjov, indtil de
for uigjenkaldelig sidste Gang er faldne i den Grav,
de har gravet for andre.
Til Ulejlighed.
i
'0
k
J
f f
Po, jo, — Kjøbenhavn er en herlig By,
Og den bliver bedre og bedre!
Man plejes og trives saa lunt i Ly
Af kjærlige, vise Fædre.
De spilder ej Tid med Kævl og Snak
Og ta’er ej paa noget med Vanter;
Og dog forlanger de ingen Tak,
Men nøjes fromt — med Kontanter.
De vil ha’ Fremskridt i strakt Galop
Og ynder ej .tomme Løfter;
De — vupti! — bygger et Raadhus op,
Som ej de i syv Aar drøfter!
Vil man ha’ elektrisk Lys dertil,
Behøver man kun at befale;
Man, kort sagt, faar hvad Pokker man vil —
Naar bare man vil betale!
De slider svært hele Dagen lang,
Mens Byens Glans de formerer,
Og tager kun Næring til sig en Gang
Imellem, naar B is tru p trakterer.
Og saadan et Traktement kan de li’e,
Hvor Vinen ej regnes saa nøje,
Thi Alt, hvad der ligner en
skattefri
,
Kan Fædrene slet ikke døje.
Des Aarsag grunded' de Dag og Nat,
Saa alle Hjærnerne knagede,
Indtil de et Pragtexemplar af en S k a t
Med vanlig Bravour opdagede.
Det er en Slags Skat »efter Husbehov« —
Enhver skal betale for Godet:
Det Gode, at man overho’edet faar Lov
Til at ha’ Tag over Ho’edet!
Nu veed da vi Lejere den Besked!
Men bør det ej lønnes med Kjærlighed,
At man efter fattig »Lejlighed«
Kan hjælpe paa Byens Herlighed?
For saa vidt er al Ting h e rlig !
:
Men
Det kunde skam gjærne stikke
De slemme Lejere, at de gaar hen
Og si’er: S aa d a n »lejer« vi ikke!
Med dette Numer følger et
illustreret Annonce-Tillæg.