363 / 425
355
Ved Kaffen.
F r u J u lia n e F e t e r s e n :
God Dag, søde Fru Schrøder,
ja det vil jeg sige Dem, at i en Retning misunder jeg Dem,
nemlig fordi at De ikke har Raad til at holde Pige, som
jo nok af og til kan være trykkende, ved det at De selv
maa vaske alting op og lave Mad, naar De da ikke spiser
hos os, og gaa i Byen, men som dog er en Lettelse, naar
man staar og ingen Pige kan faa, fordi de enten ikke vil
bestille noget eller vil have, at man selv skal gjøre det
hele og saa endda give hende Hjælp til al Ting, og naar
man saa endelig en Gang træffer en ordentlig og anstændig
Pige, saa vil hun have Lov til at have sin Kjæreste hos
sig baade ved Dag og ved Nat, eller ogsaa gaar hun i Fi-
garo eller i Frelsens Hær eller begaar Selvmord af ulykke
lig Kjærlighed og kjører om i Droske til de mindre Ho
teller og skyder sig, hvad der naturligvis skal være saa ro
mantisk, og som begribeligvis kommer af alle de Beskrivelser
i Pressen af saadan noget, som rigtig nok er aldeles ufor
svarlige, og som De naturligvis ogsaa har læst, søde Fru
Schrøder, hvad der aldrig burde tillades men forbydes af
Politiet, og derfor kan De sagtens være glad, for nu har
vi for Exempel igjen raaattet skifte Pige til den første og
faaet En, der kan spille Klaver og synge Koleraturer men
ikke lave Mad, hvad jeg saa selv maa gjøre, uagtet jeg
rigtignok ikke er vant til det, og Petersen siger, at han
for enhver Pris vil se at fritage mig derfor, om han saa
skal være nødt til at spise paa en Restauration, hvad der
jo er meget smukt af ham, men derved bliver det jo ikke
bedre, og veed De hvad, søde Fru Schrøder, jeg synes
virkelig, at Verden bliver værre og værre, nu da de ikke
blot vil have Skat af de Penge, man tager ind men ogsaa
af dem, man giver ud til Husleje, og hvis det bliver saa
dan ved, saa ender det saamænd med, at de ogsaa vil have.
at man skal betale Skat af det, man betaler i Skat, men i
den Retning er De jo ogsaa heldig stillet, for De giver jo
ikke synderlig ud og tager heller ikke synderlig ind, saa
De maa jo lægge Penge op paa den Maade, naar man be
tænker, hvor meget De sparer i Skat, og hvis jeg var i
Deres Sted, sode Fru Schrøder, saa vilde jeg saamænd
heller ikke saadan sidde hjemme og kukkelure, men gaa ud
og lufte mig lidt en Gang imellem og for Exempel gaa ud
og se Sommerrevuen paa Nørrebros Theater eller ogsaa gaa
i Dagmai og se »Urian Akosta« som ogsaa er en Slags
Revue med Jøder i, nemlig M a rtin iu s og Direktørens
Kone, der elsker hinanden, men ikke maa faa hinanden,
fordi Martinius har skrevet i »Dannebrog«, hvad de andre
Jøder, som vist skal være en Parodi paa Georgogeedvard-
brandes, ikke
kan lide,
fordi de er ved »Politiken«.
Og skjønt Martinius gaar i Synagogen i bar Natskjorte
og beder om Forladelse, fordi han har skrevet, og siger,
at
det var bare, fordi S e c h e r fik ham til det, saa giver
de sig dog ikke, men L ie bm a n n , der ser ud som P e t e r
N a n sen i formummet Tilstand, drejer C e tti, som vist
skal være B in g , en Knap for alle hans Penge og siger,
at han vil gifte sig med Direktørens Kone, hvorfor Direk
tørens Kone tager Gift paa, at hun hverken vil eje eller
have ham, og saa tager Martinius ind paa ét Hotel og sky
der sig i Skjønhed og glemmer at betale sin Regning til
Værten, hvad der altsammen baade er ophøjet og rørende
og
literært og som vidner om, at de store Følelsers Tid
dog endnu
ikke er forbi, som man ogsaa kan se af, at
»Maria Stuart« har gjort Lykke paa det Kongelige og
»Morfeus« paa Folketheatret, som ogsaa er fuldt af afdøde
Guder og Helte og A n n a P e t t e r s o n som hedder N o r rie ,
og som vi da fik at se første Gang, hun optraadte for
uigjenkaldelig sidste Gang paa en Søndag, og nu maa vi
jo ud og se »Kolumbus« paa Kasino, som vist er af P e t e r
N a n se n med Undtagelse af Texten, der er af en Fransk
mand, og Sangene, der er af D ra c h m a n n , og Musikken,
der er af G o t ts ja lk s e n med Undtagelse af Musikken til
Sangene, der er af L a n g e -M ø llJe'r, og Dansen, der er
arrangeret af G a d e , undtagen at H a n s B e c k dg en anden
Balletmand har hjulpet ham med det. Farvel, søde Fru
Schrøder, og Tak for Kaffe.
Liberale
Gjennembrudskvinder.
Verden er en Jammerdal,
Selv naar man er liberal.
I den liberale Vælger
klub var Heldet gjeme tyndt,
Og i Overflod man svælger
Ikke just af gangbar Mønt,
Skjønt i Kassen uden Pral
Var selv Pladsen liberal.
Efterdi Foreningskassen
Dog var ikke hver Dag tom,
Bortgav man Kassererpladsen
Til en Evadatter, som
Var sin egen Principal
Og som saadan liberal.
Og, mens her man trøstig banded’
E s tru p Pokker udi Vold,
Saasom han regered’ Landet
Uden virksom Statskontrol,
Hun af Kassen trøstig stjal:
Dens Kontrol var liberal.
Ja, mens mangen Taler Lanser
Brød for vor Bevillingsret,
Efterdi vor Stats Finanser,
De nu fandt, blev styret slet,
Sysled’ hun med sin Lokal
virksomhed som liberal.
Men, da Kassens Bund var øde,
Lig den fordums Losseplads,
Hvor til grundlovsfestlig Møde
Man var nix forknyt for das,
Blev der Graad og Sorg og Kval
Hos hver stakkels Liberal.
Politiet har til denne
Industri nu sagt sit Stop;
Og hun maatte pænt bekjende,
At hun »dirked Kassen op«
Med en »Nøgle«, som var »gal«,
Men for Resten liberal.
M oral.
Inden du paa Massens Vegne
Møder med Finanskritik,
Revider først dine egne
Kasser, du betroet fik;
Ellers gjør man kun total
Fiasko, selv som liberal.