58 / 425
6 1
nok kun paa en Udenlandsrejse, og da
J o h a n betalte. R i is tager det ikke saa
nøje; men han har ogsaa »formaaende
Venner«. En meget stor Mand, der hedder
W u n d e r R e c k e , har jo anskaffet hamen
tysk Dame, ved Navn »Sapfo«.
— Mener Du »Sappho«?
— Alle dannede Kaptejner siger
»Sapfo«. Hun kan ogsaa tale norsk, for
tæller Dagbladet; men det ligger ganske
udenfor hendes Recke-Evne, siger hendes
Impresario. Der er ogsaa nogle, der paa-
staar, at hun er fra Lesbos; men det er
naturligvis bare en Vittighed, fordi hun
læsper tyske Vers.
— Hvordan er ’et, spiller Kasino ikke
ogsaa Tragedie?
— Nej, det er kun Direktionen, der
er tragisk, ved det at den har faaet »et
Brud« paa sine literære Begreber.
— Jeg troede, at den vilde ringe Tolv
for alt det literære, siden den har anskaffet
sig »Cornevilles Klokker« ?
— Det er ikke d en Slags Klokker;
det er saadan nogle, som Theatrets Damer
kan løfte paa, naar de danser Kankan. Nu
er de literære Variétéer jo gaaet ad B an g s-
bjergtil; saa er det da rimeligt, at Kasino
forsøger paa at hæve Theatrene til literære
Variétéer!
— Ja, men paa det Kongelige veed
jeg da, at de spiller Tragedie. Nede i
Arkivet har de jo fundet en gammel Digter,
der hedder O e h le n s c h la e g e r . Han skal
have et net, lille Talent?
— Hagbarth signe deres Bestræbelser!
Jeg siger ligesom E e d v a rd .
— Hvordan siger Du da?
— Jeg siger, at jeg giver ikke en
W ie d for hele Oehlenschlaeger!
Alle
hans Komedier bliver jo spillet færdige,
skal d e t være Frihed? Ne:, »eu Bryllups
nat«, hvor Publikum slet ikke bryder sig
om at se nogen Morgenstund, ser Du, d e t
er fornemt.
— A propos . . . .
— Sagde Du a propos? . . Naa ja,
det kan man ogsaa sige. For ser Du, at
Forfatteren tager sig Friheder, det er Fri
hed ; men at Publikum tager sig den Frihed
at bede sig fri for det, — maa vi bare
være fri for den Frihed!
*— Chefen har da ogsaa været slemt
spydig, for lige et Par Dage efter at Wied
var gaaet »fløjten«, gav han »En Gøge
unge« med »Ser Jer i Spejl« efter.
— »Ser Jer i Spegl«?
— Ja, det vil sige, han havde faaet
det dejlige, lille Stykke oversat paa Italiensk,
og saa hed det »la Ventana«. Nu kan
det da Gud ske Lov nok gaa en Snes Aar
paa den Façon! — — Naa ja, Adjøs,
Madsen.
Jeg skal ud i »Kisten«, det
smager dog altid lidt af Prinsesse.
— Du maa ikke sige: Adjøs, Lassen.
Det hedder F a rg v e l................ med g.
:
1
■
:
I
All right!
M e l :
Sozudont.
D e t ta ’er m an inte Fejl i,
At Stem ingen v a r sløj,
Da D ø n n e r g a a r d fandt L ejlig
hed til at la'e sit Tøj.
Man raah te inte H urra
For Nordam erika.
Skjønt det v a r ju stem en t derhen,
Sig D ø n n e r g a a r d b eg å’.
A tlan terhavet ejer
Saa farefuldt et Skjød,
Hvori en Hoben H ajer
H ar deres L evebrød.
Tænk, om vor glade Gut
Gav N eptun hans T ribut
Og tabte h er »Balancen«!
— Den blev, sgu, gal til Slut.
Men, skønt med lange Fingre
Han gjorde kort Bestik,
Og Skuden saas a t slingre
L i’esom B e n th e i m s
Politik,
Saa naaede han endda
Til Nordam erika,
Thi det v a r netop dertil,
At han v a r stukken a \
Til T røst for h v er bedrøvet
Forbrugsforeningslem
Han sendte ufortøvet
Det glade Budskab hjem ,
At bleven v ar nu han
Sin egen Redningsm and,
Og alt. hvad h an havde reddet,
Var lykkelig bragt i Land.
Nu er det en evig Sjæ lesvir
At væ re Evropæ er,
For, n a a r han her opdaget b li’er,
Didhen han Kursen skæ r’
j Og synger h ø jt: H urra
i For N ordam erika!
| N aar »Spøgen« for »grovkornet« blev,
j Men h an slap vel derfra.
I l l u s t r a t i o n t i l d a n s k e K l a s s i k e r e .
M ads: Erindrer du en Tid — — — — — — — —
—- — — — — — — — — — — da to latinske M’er
Du syede paa mit Tøj?
i’
Kjarlighed uden Stramper.
5
. Optog,
6
. Optrin).
K 0 0 E N H A V N 8
-
K O tø rø E E iS L lO T E K É H