81 / 425
74
Rundt paa Jorden.
D e t gaar saa herlig overalt,
Hvor man sit Øje vender,
Saa, „
P o litik e n
“ ufortalt,
Hvert Blad har banlyst »Ænder«,
Fra N o r d k a p til de g r æ s k e Øer
Er nok af Spalteføde,
Som kan en graadig Redaktør
Tilværelsen forsøde.
I
B
j ø r n s o n s
frie n o r s k e Stat
Man vilde proklamere
Det rene norske K o n s u l a t
Og Festtog arrangere;
Men, just som over
S
t e e n
og Stok
Det skulde fremad drage,
Kom Planen fra den »røde« Flok
Som Lamperøg tilbage.
Blandt G r æ k e r n e man med en ny
Ministerkrise møder,
Fordi selv »Grækere« maa ty
Til Hjælp hos deres Jøder.
E t »Flertal« holdt paa »skarp Protest«
Trods Manglen paa Kontanterne,
Men syntes først, at det var bedst
At mule » P r o t e s t a n t e r n e « .
I F r a n k r i g gik alligevel
C
o n s t a n s
,
sgu, bag af Dansen,
Han
la g d e n e d s it
Sværd
m e d
Hel
te sm il p a a L A U R b æ r k r a n s e n .
Nys slog han kjækt paa Ærens Mark
Og sparked’ med det samme,
Til Skæbnen med sit Æselspark
Blev mægtig ham at ramme.
Hos T y s k e n om en Kejsers Skjæg
Og Tale lød Pendanter
Til alt det Anarkistepræk,
Som Tiden her forlanger.
De røde Hunde samme Steds
Var anarkisteglade;
Med dem man dog gjør kort Proces,
Men lang med visse Blade.
Kun et Sted skorter det paa Nyt,
Og det er just herhjemme,
Hvor Thinget ta ’er sig en Disput
Om » R e n h e d s k r a v e t s « Fremme.
Ak ja! Thi hver eri Venstremand
Hos
J
e p p e
T
a n g
maa lære,
At Taburette vindes kan
Ikkun i Tugt og Ære.
Odin — En Civilist.
Jeg skal i Dag, mine
ærede Tilhørere, henlede Deres
Opmærksomhed paa en af vor
nordiske Folkedigtnings Perler,
som desto værre altfor længe
har henligget uænset af den
videnskabelige Forskning.
I al sin ædle Simpelhed
lyder Digtningen, som følger:
Rødgrød med Fløde paa,
Rødgrød med Fløde paa,
Med Fløde paa!
;| Det var det første Vers,
Nu kommer det andet Vers. :j
Rødgrød med Fløde paa
o. s. v.
Det er indlysende, at denne Digtning ikke blot er et
Pragtexemplar af nordisk Fynd og Tankerigdom, men et
Tidsmaleri af uberegnelig Værdi. Digtets Længde, der bog
stavelig talt er uendelig, vidner om den Energi og Taal-
modighed, hvormed vore Fotfædre søgte efter Løsningen af
det store Problem:
perpetuum mobile.
Netop i dette Digt
kan Løsningen egentlig siges at være funden. Men For
herligelsen af den nationale Ret »Rødgrød«, der ved den
geniale Tilføjelse: »med Fløde paa* ligesom forædles og
løftes op i en højere Sfære, røber tillige en gribende Kjær-
lighed til Fædrelandet og dets Frembringelser. Digtningen
maa altsaa skrive sig fra Folkets daadkraftigste Periode.
Saavel formaliter som materialiter er Digtet aabenbart
kun et Led af et større Hele, den saakaldte »Gummi
elastikume’s Gruppe. Spørgsmaalet bliver da, hvorledes og
hvorfor det har faaet justdennePlads anvist. Intet er lettere at
besvare. — Ser vi paa Ordet »Rødgrød«, vil det i denne For
bindelse umulig kunne opfattes som den almindelige Frugt
grød. Denne fandtes kun om Sommeren. Digtets uendelige
Længde, der vilde være ganske utænkelig under Sommerens
mangehaande Adspredelser, er derimod et uomstødeligt
Kriterium for, at det skriver sig fra Vintertiden med dens