7 8
Lyse Udsigter.
N a a r D agene længes.
Og M ørket fortræ nges,
Skal S taden elek trisk B elysning skam ! h a ’e.
N a a r V in teren endes.
D ens L am p er fø rst tæ n d e s;
Min søde S k atteb o rg er, h vad tæ n k e r du d a?
E nd sk ø nt m an p aa P lad sen
Om »Hesten« h a r G assen,
F ik dog M agistraten d en lyse Idée
A t re jse et L ysvæ rk,
D er b liv e r v o rt Bys Værk,
Du b rav e S katteb orger, n u k an selv du se!
B ud g ettet blev tynget,
Og G ru nd en nok gynged’,
Sligt fordum e r h æ n d et for v o r M agistrat!
A nstalten fik T rang til
L idt P iller en Gang til;
M en, b rav e S katteb orger, n u e r d en k rab at.
Nu k an d en b ely se
S aa g a r den G em yse,
Som b lev os se rv e re t i N ørre A llée.
Hvis A n stalt d eru d e
Til L a e g a a rd ej d uede!
— Det, gode S k atteb o rg er, k an nu fø rst m an s e !
D ens gjæ stfrie H aller
F o r m ørke m an k ald er,
D ens A rb ejd slo k aler v a r in d re tte d ’ g alt!
H vad n u m an forfæ gted’,
B elyser P ro jektet,
Søm, glade S k atteb o rg er, du d y rt h a r b e ta lt!
Du k an ej b e strid ’et,
At til en u dv id et
»A lm indelighed« er h e r følelig T ra n g : —
Thi, g a a r dine »Syle«
Til d en S lags K alkyle,
S aa komm er, gam le Borger, du selv d e r en Gang.
Dødsfald.
Den
2 7
de F e b ru a r h a r d et b eh ag et det alv ise M ini
sterium fo rK irk e-o gU n d erv isn in g sv æ sen et ved en pludselig
Død a t b o rtk ald e v o r yngste, h aab efu ld e Søn » S e js te n « .
D ette S orgens B udskab m eddeles Slæ gt og V en n er fra
h an s dyb t n edbøjede, efte rla d te O rdbog. B eg ravelsen
sker i al S tilhed, i d et d en A fdødes n æ rm este »Kres«
følger h am til h a n s sid ste H vilested.
K øb enh av n d.
10
M arts.
S a a b y . J . S c a v e n iu s .
Det e r g an sk e v ist.
I Anledning af Forberedelserne til Guldbryllups-Højtide
lighederne har Magistraten allerede henvendt sig til Mar-
garinemaler O. Mønsted med Anmodning om at udarbejde
en passende Dekoration af Plankeværket om det nye
Raadhus.
Ligeledes skal det i samme Anledning være under Over
vejelse i Hofmarskallatet at udfinde en passende Dekoration
til Redaktøren af
■“Danmark".
Ved Kaffen.
God Dag, søde F ru S ch rø der — ja T ak, b are en
lille D raab e, for jeg skal stra x s ta rte igjen ud i P a læ e t
til S ikkeludstillingen, som jo er u h y re in g teressa n t, og
De skulde saam æ n d tage og gaa m ed, for d et k un de jo
dog v æ re. De k un de faa en lille M askine, som ikke løb
for h ø jt op p a a A fbedrag, og d et e r ved Gud s a a sun dt,
n av n lig for u ng e P ig er m ed B legsot og N ø jra sth e n i og
H yp erko n deri og K ly steri og M igræne, som De jo ikke
h a r, m en som je g h ø rte et F o red ra g om , d er h an d led e
om B ajsik ler, som v a r a f S taal, nem lig F o red rag et,
ikke B ajsik lern e, og De k an jo tæ nke, a t jeg s ta rte r om
h e le D agen d eru d e, og P e trin e e r blev en h e lt in d tag et
i en S ik kelfab rik an t, og h vis d et b liv er til noget im ellem
dem , s a a skal de n a tu rlig v is ikke h av e alm in delig e
R inge, som e r gam m eldags, m en derim od rø jm a tisk e
K usjon-R inge, og d et e r jo ikke um uligt, at de to k an
komm e til a t s ta rte sam m en p a a L iv ets S ik k elb an e,
i en lille p riv a t M asch, n a a r h a n n u b a re k un de b e
stem m e sig til a t tage en k raftig S pu rt for a t n a a
Æ g tesk ab ets R ipleg og blive N ordens C ham pignon i
K jæ rlig hedens sto re M esterskabslø b, som F rits G rønbæ k
siger, d er for R esten e r s a a u d a se t efter P riv a tlæ re r
fo rening en s M arked, h v o r h an v a r S an g erin d e i k o rte
S k jø rter og sang F y-føj-V iser, og vi v a r n atu rlig v is
h e n n e a t se p aa h am , og d et v a r jo gan sk e m o rsom t
og til Ug d et hele, og lille A m brosiu s v a r jo m ed, m en
da vi s a a skulde h jem , sa a sav n ed e vi D rengen, og
k an De s a a tæ n ke Dem , s a a sid d er h a n og s e r sin
R elig io nslæ rer og en Syngepige og b liv er o p v artet af sin