85 / 132
80
baade, og der blev derfor til Prøve bygget 3 saadanne, 1 af
S
tibolt
(„Staværn“) og 2 af Mester J.
H
alkjær
(„Vardøhus“ og
„Friderichsort“); „Staværn“ førte 2 Stkr. 24-pundige og de andre
hver 2 Stkr. 36-pundige Kanoner. Der var imidlertid intet af
disse Fartøjer, som svarede til Forventningerne; de synes at
have været for svære og for tunge at manøvrere. Først den
5te Maj 1805 sattes der i Vandet en Kanonbaad af den Tegning,
som i Hovedsagen blev den gældende for Fremtiden. Det var
den første Kanonbaad, som officielt betegnedes „Kanonchalup“.
Denne nye Type var noget lettere, og af disse Kanonbaade
byggedes der 20 S tk r.; man vaklede dog noget endnu med
Hensyn til Dimensionerne, som i 1808 blev bestemte til 64' 3"
Længde, 14' 272" Bredde og 3' 8" Dybg. D^ skulde alle kunne
føre 2 Stkr. 24-pundige Kanoner, men dels af Mangel paa saa
danne og dels, fordi de derved blev lettere at manøvrere,
førte de under Krigen 1807—14 sjældent sværere Skyts end
lange 18-# dige.
Det er denne sidste Type, der fremstilles i den her omtalte
Model, som skriver sig fra Begyndelsen af det 19de Aarhundrede.
Under Krigen med England 1807—14 byggedes i Danmark
134 Kanonchalupper og i Norge 43.
86.
Model af en Kanonjolle (1805).
1 Kanon.
Svensk Tegning.
Dimensioner: Længde: 36'
5
V
2
".
Bredde:
9' 8".
Dybg.:
2 '
372
".
Aarers Antal: 18.
Armering: 1 Stk. 24-pundig Kanon.
Besætning: 24 Mand.
Samtidig med Kanonchalupperne indførtes de mindre Kanon
fartøjer, de saakaldte Kanonjoller, armerede med 1 Stk. 24-pundig
eller 18-pundig Kanon; de vare, ligesom Kanonchalupperne, kon
struerede efter svensk Forbillede. I de før 1807 byggede var
Raperten fast sammenbygget med Baaden; efter 1808 byggedes