Forskønnelsen

F regatten »J ylla n d « paa den foreslaa ed c P lads ved H on scb rocn .

FREGATTEN »JYLLAND S BEVARELSE

Komité,

h v i s

Formand er Orlogskaptajn

o o f r e d

a n s e n

, h a r u d s e n d t f øl-

JLli gende Opraab:

»I Fregatten »Jylland« ejer det danske Folk cn sidste Hepræsenlant forden svundne,

statelige Type af Træfregatter og et af de faa lyse Minder fra vor sidste Kamp for

Sønderjylland. Sporgsmaalet om Fregattens fremtidige Skæbne - enten Ophugning paa

Orlogsværftet eller Tilbageførelse til oprindelig Skikkelse — skal imidlertid afgøres i

Aar, men det er det danske Folk, der maa træfle Afgørelsen.

»Jylland« løb af Stablen i 18(50 som den yngste de sidste af tre Træfregatter, der i 50’erne

byggedes paa Orlogsværftet. Fregattens første Togt gik til Verdensudstillingen i London.

I Krigsaaret 1804 gjorde »Jylland« først Tjeneste ved Østersø-Blokaden og indlemmedes

derpaa i Nordsø-Eskadren, hvor den ined Hæder og Kraft deltog i den sejrrige Træf

ning ved Helgoland. Blandt de talrige andre Togter, paa hvilke »Jylland« i de følgende

Aar indtil 1887 viste Flaget, og som iøvrigl mest gik til Vestindien og Middelhavet, kan

nævnes, at den i 1874 førte Kong Christian IX til Tusindaarsfesten paa Island og i 1870

paa Besøg til St. Petersborg. I 1800 gik imidlertid »Jylland« — saaledes som det alle

rede var sket med de andre Træfregatter — ud af Flaadens Kampskibes Hække og

omdannedes til Kaserneskib, men i 1008 bestemtes det at sælge disse Skibe til Ophug

ning. »Jylland« blev som det bedste udbudt først, men da et Bud fra et tysk Firma

var det højeste, lykkedes det Fiskeriinspektør Løfting at købe den tilbage, inden den

var ført hort fra Københavns Inderred.

Medens de andre Fregatter ophuggedes paa Orlogsværftet, dannedes der en Komité

til Bevarelsen af Fregatten »Jylland«, der ejede den i 4 Aar, indtil Fregatten i 1912

købtes af Godsejer E. Schou paa Palsgaard, hvorefter den — med en Afbrydelse under

Verdenskrigen — laa opankret paa Juelsraindebugten og hl. a. anvendtes til Skole for

traadløs Telegrafi. Efter Godsejerens Død ifjor er Jylland imidlertid — efter i 18 Aar

at have været i privat Eje — atter blevet Statsejendom, idet Marineininisteriet som be

kendt har overtaget den. Ministeriet har ladet Skibets Tilstand og Omkostningerne ved

dets fulde Tilbageførelse til oprindelig Skikkelse undersøge, men da Statskassen under

de ogsaa for den vanskelige Tider mener ikke alene at kunne bestride Omkostningerne

KØBENHAVNS

KOMMUNEBIBLIOTEKER