prøvet for at forstaa, hvilken Plage dette Trafikmiddel er for den Befolkning, som er
tvunget til at benytte det.
Aarsagen til disse Midlers Anvendelse eller Anbefaling er en - man fristes til al sige
sindssvag — given sig Centralisationsbestræbelserne i Vold. Man trorat rande Bod pan
Færdselsulemperne ved Indførelse afdisse voldsomme Midler, medens Resultaterne er del
stik modsatte. De vender Befolkningens Stræben mod det centrale og bort fra de Midler,
som letter og fremmer Spredningen. A lt— Butiker, Kontorer og Arbejdslokaler skal par
tout stables ovenpaa hinanden iByens Centrum, og dette begrænses saa meget som muligt.
Det nervøse Jag bliver Dagens Orden, og Besindigheden skubbes tilside. Men den Vej gaar
Strømmen, og By og Stat følger efter. Hvis vor By kender sin Besøgelsestid, saa tager
den sig sammen nu i denne kritiske Tid og gør, hvad den kan for at dele Strømmen.
I den Retning er det værd at pege paa nogle overflødige og skadelige Resultater al
den københavnske Centralisation. Der er først Tivoli. Hvilken Modsigelse er det ikke
at have dette naturlige Spredningselement i Byens virkelige Centrum? Og dernæst er
der Nationalmuseet. I en Menneskealder har man klamret sig til det centrale Prinsens
Palæ, spildt Arbejde og Kapital paa den ene Plan efter den anden i Bestræbelserne for
at lappe paa Forholdene dér, skønt Museet i enhver Retning vilde være bedre tjent med
en Beliggenhed ugenert af den centrale Færdsel og med Plads for de voksende Samlinger.
Det kræver vistnok stor Overvindelse for de vanebundne Københavnere at bryde over
tvært med Forholdene, skønt der ikke kræves noget særlig skarpt Syn for at indse, at
de to Institutioner ikke saa meget længere kan blive liggende, hvor de er. De man bort
fra Jagets Strøg og ud i den bosiddende Befolknings Midte; ikke for deres egen Skyld
alene, men for at danne Kulturcentre udenfor Byens egentlige Færdsels-Strøg, derved
deler de Strømmen og indpoder i Befolkningen en Bevidsthed om, at en Spredning af
de sociale og økonomiske Værdier over det større Omraade er til fælles hedste. Hen
synet til Turistbesøget forandrer ikke dette Maal, ti Respekten øges foren Stad, hvor
der er noget at bevæge sig efter, og hvor alting ikke ligger lige ved Porten.
Hermed er ingenlunde sagt, at alle Centraliserings-Bestr«ebelser er af det onde. I ivoli
f. Eks. er for lille og alle Etablissementets Elementer for snævre, for lave til Loftet, faar
3