12 / 84
Kommunalbestyrelsen mener ikke, at der bor kunne være Uenighed om, at det, der
tilstræbes, er en ensartet og varig Beplantning, og at der for dette endelige Maal maa
bringes Ofre, og at den Forringelse, som de herskende Forhold inedforer, ikke paa
rationel Maade kan modvirkes uden netop ved Nyplantning i Forbindelse med Jord-
lornvelse. Kun de særdeles gode og smukke Træer i den store Bunddel har man tænkt
sig at bevare, ligesom man vil søge at bevare de gamle Træer langs Muren til Frederiks
berg Kirkegaard«.
Som det vil fremgaa heraf, har Frederiksberg Kommunalbestyrelse ikke kunnet slutte
sig til det af Foreningen, med Tilslutning af den samlede Hovedstadspresse, anlagte
Synspunkt: at man skulde indskrænke sig til at fælde de inderste Trærækker, men
foreløbig lade de yderste — nærmest Husene staaende — Trærækker urørte.
Foreningen beklager dette Standpunkt, thi selv om det nok saa meget kan være rig
tigt, at de nyplantede Allétræer i Løbet af 15— 20 Aar vokser op og paany gengiver
Alléen Udseendet af at være en rigtig
Allé,
— hvad det vel i alle Tilfælde er Meningen,
at Frederiksberg Allé igen skal blive, uanset at Kommunalbestyrelsen fremtidig synes
at ville betragte den »mere som el moderne Gadeanlæg« — , er det fremdeles Forenin
gens Opfattelse, at den radikale Ændring, at fælde alle Træerne paa én Gang, burde ud
skydes længst muligt. Der er ingen
tvingende
Grund til at hidføre denne Ændring just
nu, eftersom Sagkundskaben er enig om, at de ydre Trærækker for den største Del af
Træernes Vedkommende er levedygtige endnu i en lang Aarrække, naar de vel at mærke
underkastedes den nødvendige Pasning og Pleje.
Heller ikke forekommer Kommunalbestyrelsens Argumentation os helt overbevisende,
naar det først anføres, at Træbestanden (i de ydre Trærækker). . i alle Henseender er
saa uensartet som vel mulig , og senere i Slutningen af Skrivelsen gøres gældende, at
man ved den forcstaaende Fældning har tænkt sig at bevare Træerne paa Bunddelen
samt langs Kirkegaarden. Hvorledes den tilsigtede Ensartethed i Allétræernes Udseende
skal tilvejebringes under disse Forhold, savner man Paavisningen af, og umiddelbart
indlysende er den ikke.
Og endelig er den Terrainpaafyldning, som Kommunalbestyrelsen henviser til, for
mentlig ikke større, end at Træerne kan blive staaende paa Boden i en lille Udskæring,
der dækkes af Biste.
Det maa fremdeles forekomme Foreningen, at man i denne Sag har vendt op og ned
paa Pr.æmisser og Konklusion. Medens man i 1910 anlagde det efter Foreningens Mening
rigtige Synspunkt, at den da paatænkte Regulering skulde foretages med skyldig Hen
syntagen til
Træerne,
gaar man nu den omvendte Vej og vedtager et Vej profil, der paa
Forhaand udelukker Træernes Bevarelse.
Det er med den største Beklagelse, at Foreningen maa fastslaa, at Frederiksberg
Kommunal læstyrelse i denne Sag ikke synes at have haft den rette Forstaaelse af de
Krav ogsaa til
Bevarelsen
af en Bys Skønhed, der fra Borgerskabets Side med fuld Bet
maa kunne stilles til Byens kommunale Styrelse. Og dette Spørgsmaal er ikke alene et
fredenksbergsk Anliggende, men Frederiksberg Allé er som Adgangsvej til Frederiks
borg Have fuldt saa vel hele Hovedstadens kulturelle Fælles-Eje.
G