12-13 / 148
København bliver voksen
Hvordan så hovedstaden ud?
I Frederik VFs og Christian V IIFs
tid var København endnu en
fæst
ning,
som den havde været det i år
hundreder.
Omkring midten af 1800-tallet var
befolkningstallet imidlertid blevet så
stort, at der ikke var mere plads in
den for voldene. Alle huse var byg
get så højt, som man mente det mu
ligt, og gårde og haver bagved var
blevet bebygget så tæt, at der kun
dårligt kunne trænge lys og luft ned
til de underste etager.
Når folk ikke flyttede ud lige på
den anden side af voldene, var det,
fordi byen som fæstning måtte have
et åbent, ubebygget område uden for
voldene, hvor fjenden ikke kunne
finde dækning. Den linie inden for
hvilken der ikke måtte bygges, blev
kaldt
demarkationslinien,
j?g den
fulgte bredderne af Sortedams-, Peb
linge- og Set. Jørgens Sø.
Uden for demarkationslinien lå
»Broerne«, d.v. s. Østerbro, Nørrebro
og Vesterbro, og når folk nødigt
flyttede derud, skyldtes det den
snævre og vanskelige adgang til byen
gennem Østerport, Nørreport og V e
sterport.
I
1856
opgav man at bevare K ø
benhavn som fæstning. Det betød en
vældig forandring. Ikke engang 4
måneder efter at beslutningen var ta
get, var Nørreport jævnet med jor
den, og siden kom turen til de øvrige
porte. Det var som en flodbølge,
da den overbefolkede hovedstad fik
plads og ligefrem skyllede ud over
Vesterbrogade ved Tivoli. Husrækken i
baggrunden vender ud til Rådhuspladsen
-
dengang Halm torvet. T rafikken er ef
ter datidens forhold meget livlig. Illu
streret Tidende 1886.