17 / 148
løvrigt havde man siden 1845 den
store urforretning på hjørnet af Køb-
magergade og Amagertorv. På grund
af det store ur i et af vinduerne og
den centrale beliggenhed, var
Ranch’s
Hjørne
det sted, man aftalte at mø
des »under uret«.
Østergade
var præget af mange
elegante butikker. Hvor nu stor
magasinet Illum ligger, lå en præg
tig gård fra Christian IV ’s tid. I for
rige århundrede rummede den en af
Københavns kendte skoler: »Efter
slægtsselskabets Skole«.
Hvor Kristen Bernikows Gade
munder ud i Bremerholm og danner
en åbeQ plads, udgik dengang den
snævre gyde
Holmensgade,
hvor en
lang række lyssky beværtninger fand
tes.
Længere nede ad Østergade lå
Svaneapoteket
på samme sted som i
dag, men hvor Ny Østergade findes,
lå dengang et snævert, skummelt
stræde,
Reder Madsens Gang,
lukket
ud til det fine Østergade med en port.
Fra Østergade kom man ud på
Kongens Nytorv,
som på en nutids
københavner ville virke bart og tomt.
Datidens beskedne færdsel kunne
ikke sætte liv på den store plads. »He
sten« - Christian Y ’s rytterstatue -
som i dag er næsten skjult bag ved
en dobbelt række af træer, var den
gang kun omkranset af få nyplante
de træer.
Hvor sporvognene i vore dage
drejer ind foran Det kongelige Tea
ter, lå indtil 1874 det gamle teater
fra 1748. Bagved strakte sig den ka
nal, der adskilte flådens værksteder
på »Holmen« fra byen. Gaden langs
kanalen hed ganske naturligt
Hol
mens Kanal;
et navn, der er bevaret.
Fulgte man den, kom man forbi Hol
mens Kirke, over Holmens Bro ind
på
Christiansborg Slotsplads.
Christiansborg var arkitekten C. F.
Hansens slot i nyklassisk stil. Det
brændte 1884 efter at have stået i
mindre end
60
år. A f C. F. Hansens
værk står endnu Slotskirken, som
blev reddet under branden.
Selv om København ophørte med
at være fæstning i 1856, tog bebyg
gelsen mellem voldene og søerne
ikke rigtig fart, før selve volden for
svandt. Østerbro, Nørrebro og Ve
sterbro fik derimod et hurtigt op
sving, fordi adgangen til og fra den
13
f