Previous Page  22 / 148 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 22 / 148 Next Page
Page Background

bredderne var ikke kantet af stensæt­

ninger og gruslagte spadsereveje. De

var naturgroede, og de mange grund­

ejere på Blegdamsvejen, hvis haver

gik helt ned til vandet, havde ofte en

lille privat bådebro med låge.

Også

Vesterbro

var vokset op som

en landsby langs en gammel lande­

vej; den mest benyttede indfaldsvej

til København. Drog man i

1860

ud

fra Vesterport forbi Frihedsstøtten,

kom man til den gamle accisebod,

hvor indgående trafik indtil 1852

skulle standse op og betale afgift af

fødevarer, der skulle ind til byen.

Nu var der restaurant. Ved siden af

lå en åben plads med forskellige

bygninger og indhegninger med

kvæg. Det var hovedstadens kvæg­

torv. En trommehvirvel forkyndte

markedstiden, derfor blev det gamle

kvægtorv kaldt

Trommesalen,

en be­

tegnelse, der lever videre i et gade­

navn på dette sted.

På grund af dette kvægtorvs be­

liggenhed fra

1 6 7 1

, flyttede talrige

slagtere ud på det forreste Vester­

bro, og satte deres præg på bydelen.

Køernes brølen og en ram stank af

blod og indvolde fra de slagtede dyr,

var en daglig oplevelse for de faste

beboere og et lidet tiltalende første­

indtryk for rejsende til København

vestfra. Først 1866 flyttede både

torv og slagtere sydpå til det om­

råde, hvor nu »Kødbyen« ligger.

I

1860

var allerede anlagt en del

tværgader til Vesterbrogade: Victo-

riagade, Dannebrogsgade, Oehlen-

schlågersgade og Valdemarsgade.

Endnu var det landligt prægede veje,

der endte blindt ved jernbanelinien -

nuværende Sønder Boulevard - og

med fri udsigt over Kalvebod

Strand. Senere blev bebyggelsen i

disse gader og de mange andre, der

i mellemtiden kom til, uhyggelig tæt,

og står endnu i dag som et sørgeligt

monument over manglende planlæg­

ning af gode og sunde boliger.

Gasveien

- den senere Gasværks­

vej - førte ned til Københavns nye

gasværk, taget i brug 1857. Det for­

synede storbyen med gas, bl. a. til

gadebelysning.

Oehlenschlågersgade er opkaldt

efter vor store guldalderdigter. I

1860

’erne lå endnu digterens føde­

sted, en langstrakt, lav bygning, på

hjørnet af Vesterbrogade, lige over

18