![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0022.jpg)
Kort over København 1864
Nordlige del
D et første, der falder i øjnene på dette kort, er strandlinien ud til Øresund. D et tæt
bebyggede østerbro-kvarter var endnu ikke opført, og Frihavnen blev først anlagt
i årene omkring 1894. Endnu var Østerbro et landliggerkvarter med villaer og store
grunde. Mellem Østerbrogade - som dengang hed Strandvejen lige fra Store Triangel
- og Øster A llé ses Lægeforeningens Boliger, opført som fritliggende rækkehuse i
årene 18 5 4 -5 6 . Det var koleraepidemien i 1853, som gav stødet til opførelsen af
disse arbejderboliger.
Bebyggelsen langs Nørrebrogade er rykket frem mod »Lygten«, og på det inderste
Nørrebro — tæt ved Søerne - er bebyggelsen blevet tæt og talrige sidegader anlagt.
Københavns befæstning med voldene og stadsgraven er endnu ikke borte, kun
portene er revet ned for at lette den stigende trafik. Mellem Nørrevold og Sortedams
søen blev Københavns Kommunehospital anlagt 1863. Hospitalet lå dengang frit
uden de omgivende bebyggelser, der senere kom til.
Inden for voldene er der i tiden op til vore dage ikke sket så store ændringer.
Man genkender Rosenborg Slot i Kongens H ave, der dengang hed Rosenborg Have,
Nyboder, Frederiks Hospital og Amalienborg. H v or M armorkirken —eller Frederiks-
kirken, som den egentlig hedder - nu står, var dengang ruinen af den aldrig fuld
førte, virkelige marmorkirke.
Øverst ses fortet Trekroner og lidt sydligere Lynetten, som nu er forbundet med
Nyholm ved Refshaleøen.
Se side 22 -2 3
20