23 / 148
for indkørselen til Frederiksberg
Allé, dengang kaldet
Jernporten
ef
ter den port, der spærrede for A lle
en. Denne var forbeholdt kongefa
milien og enkelte udvalgte, der hav
de ærinde til Frederiksberg Slot.
Omkring 1850 boede der på Ve
sterbro, Nørrebro og Østerbro godt
7.000 mennesker. I tiden fra 1850
-
60
steg indbyggertallet til over
24.000 - mere end en tredobling på
10
år. Dette tal taler sit tydelige
sprog om hovedstadens boligpro
blem for over
100
år siden.
Christianshavn
er vel den bydel,
der er mindst forandret. Fra grund
læggelsen i Christian IV ’s tid og ind
til vore dage er naturligvis sket me
get, men alligevel har Christians
havn formået at bevare sin ganske
særlige atmosfære som en søkøbstad
med mindelser om Amsterdam.
Det grønne bælte af volden med
bastioner og Stadsgraven har fået lov
til at blive liggende, således at man
her kan få et levende indtryk af Kø
benhavns gamle befæstning.
I
1860
kunne man se fæstnings
systemet som grænsen mellem by og
land. Straks på den anden side af
»den dækkede vej«, hvis sydlige af
snit i dag er omdannet til Amager
Boulevard, var man ude på landet.
Amagerbrogade var ikke særlig tæt
bebygget, og lidt længere ude kom
man til Sundbyerne, Sundbyøster og
Sundbyvester,
hvorefter
Amager
Landevej fortsatte til Tårnby, Store
Magleby og Dragør gennem de fede
jorder, hvorfra der i århundreder har
været leveret grønsager til køben
havnerne.
Således kunne man i
1860
vandre
på kryds og tværs i København. Fra
den indre by til voldene og fra vold
gabene ud over det landlige, ubebyg
gede område til forstæderne, som
grænsede op til marker og enge. Helt
anderledes er det i vore dage, hvor
den tætte bebyggelse er skyllet ud
over det gamle fæstningsterræn og
har forgrenet sig videre ud i forstæ
derne, hvis bebyggelse også stort set
er smeltet sammen.
De omliggende landsbyer og sog
ne er hver for sig også vokset så
store, at Hovedstaden, trods opret
holdelse af kommunegrænser, i vir
keligheden stråler både
20
og 30 km
ud fra sit centrum.
19