30 / 148
Herskabshjem og korridorlejlighed
Boligforholdene i København
Hvordan boede Københavnerne i
sidste halvdel af 1800-tallet? Det
kom i højeste grad an på, hvor meget
man kunne betale i husleje. Det sam
me svar kunne gives om boligforhol
dene i dag, men dengang lå yder
punkterne længere væk fra hinan
den, end de gør i vore dage.
Mens København var en fæstning
måtte den stigende befolkning holde
sig inden for voldene. Den stærke
udnyttelse af hver eneste mulighed
for at bygge i dybden og højden
skabte som tidligere nævnt en række
elendige og usunde boliger i kældre
og baggårde. Det var naturligvis den
økonomisk ringest stillede del af ind
byggerne, der måtte tage til takke
med så dårlige boliger.
Da fæstningsterrænet blev frigivet,
og bebyggelsen nærmest som en eks
plosion i 1850’erne rykkede herud og
videre ud på »Broerne«, kunne man
måske spørge, hvorfor man nu, da
der var plads nok, fortsatte med at
klumpe høje huse sammen og udnyt
te grundene omtrent lige så stærkt,
som bag voldene.
Grunden var ganske enkelt, at
hovedparten af befolkningen måtte
færdes til fods. Der var hverken tog,
sporvogne, cykler eller andre befor
dringsmidler til rådighed. Jo længe
re ud ad brogaderne man flyttede,
jo længere vej fik man mellem boli
gen og arbejdspladsen inden for vol
dene. Det betød ganske naturligt en
øget efterspørgsel efter boliger så
tæt ved byen som muligt.
Samtidig blev det regnet for en
selvfølge, at enhver grundejer, næ
sten uden mulighed for indblanding
fra det offentlige, kunne udnytte sin
grund og sine bygninger, som han
ville, og han ville selvfølgelig have
26