20 / 148
mod vest Holmens Kirkegård. Ved
hjørnet af Holmens Kirkegård be
gyndte
Farimagsvejen,
datidens »Sø
ring«, der gik langs med søerne helt
til Vesterbro. Dengang var vejen en
meget smuk landevej. T il den ene
side var der udsigt over forværkerne
og voldanlægget ind mod byen, hvis
karakteristiske tårne og spir var syn
lige på lang afstand. Forværkerne
var et helt uberørt område med et
rigt plante- og fugleliv. T il den an
den side lå engstrækningen ud til
søerne med en meget spredt bebyg
gelse, som tillod fri udsigt til vandet.
På dette område opførtes i 1863
det nye, efter datidens forhold, væl
digt store
Kommunehospital,
som
altså lå helt for sig selv. En kanal
løb mellem søerne og voldgraven,
den hed
Peymanns Rende.
Hvor Far
imagsvejen krydsede denne rende,
var der i gamle dage en bro. Man
kunne tænke sig, at de vejfarende
blev formanet til at køre forsigtigt
på dette sted af et skilt med påskrif
ten »Far i Mag!« - kør forsigtigt!
Det er i hvert fald en af forklarin
gerne på det mærkelige gadenavn.
Nørrebro
voksede op omkring
16
hovedgaden Nørrebrogade, der ud
gik fra Nørreport og førte forbi As
sistens Kirkegård videre nordpå mod
Frederikssund og Hillerød. Forhol
dene var landlige og primitive. By
gaden var kantet med dybe grøfter
og husrækkerne lave og uanselige.
Mellem Blågårdsgade og Peblin
gesø opstod det første arbejderkvar
ter med lejekaserner allerede i
1850’erne. Det var
Smedegade, Mu
rergade
og
Tømrergade.
Nørrebro
grænsede op til Ladegårdsåen og
nordpå langs denne, opstod i slutnin
gen af 1800-tallet en trøstesløs slum
bebyggelse, som blev kaldt »rabar
berkvarteret«, vel nok fordi ejen
dommene opførtes på grunde, hvor
der hidtil havde været haver og små
gartnerier.
Industrivirksomheder blev også
indrettet på Nørrebro. Anker Hee-
gaards jernstøberier lå på det område
ud til Blågårdsgade, hvor nu B lå
gårds Plads ligger.
Gik man ud ad Nørrebrogade for
bi den lange, gulkalkede mur ind
mod Assistens Kirkegård, nåede man
Jagtvejen.
Så var man faktisk ude på
landet. Gadestrækningen mellem