14 / 148
voldene, som man i øvrigt først fik
fjernet på strækningen mellem Nør
report og Vesterport en snes år senere.
Hvor portene havde ligget, opstod
»voldgab«, som var væsentlig bre
dere end portrummene; til stor let
telse for trafikken ud og ind, der nu
ikke længere skulle standse op for at
betale afgifter.
Den første jernbane i Danmark
blev åbnet i 1847 og kørte mellem
København og Roskilde. Banegården
i København blev opført omtrent,
hvor Hovedbanegården ligger i vore
dage.
En rejsende, der i 1860 ankom til
København, fik et helt andet indtryk
af landets hovedstad end nutidens
rejsende. Fra den beskedne bane
gårdsbygning førte en vej op til
Ve
sterbroes Allé,
netop ud for
Friheds
støtten,
hvorfra man kunne se byens
tage og spir.
Alleen førte hen mod Vesterports
gab, men forinden passerede man på
højre hånd - nøjagtigt som i vore
dage - Tivoli. T il forbavselse for
københavnerne var det lykkedes an
læggets skaber, Georg Carstensen, at
få tilladelse til at indrette sin forly
stelsespark på fæstnings-området ud
til Stadsgraven.
Gennem Vesterports gab kom man
ind bag de grønne volde til
Halm
torvet,
der senere blev til
Rådhus
pladsen.
Lige for lå husrækken, hvor
fra Frederiksberggade og Vestergade
førte ind mod byens midte.
Hvor Københavns rådhus nu lig
ger, lå endnu i
1860
’erne Gylden
løves Bastion, kronet af en af de
mange voldmøller, Lucie Mølle.
Husrækken ud til Halmtorvet rum
mede gæstgiverier, hvor de tilrejsen
de straks kunne tage ind; også i
Ve
stergade,
som førte ned til byens æld
ste plads,
Gammel Torv,
var der
mange gæstgiverier.
Midt på Gammel Torv stod også
dengang springvandet med den
smukke figur-gruppe fra Christian
IV ’s tid, men dengang lagde man
mere mærke til figurerne, fordi de
endnu ikke var blevet løftet op på
toppen af en ny opbygning.
På de to ugentlige torvedage, ons
dag og lørdag, var der et mylder af
mennesker omkring de mange boder,
der var opstillet både på Gammel
Torv og på Nytorv.
10