![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0125.jpg)
De store middage
Selskabelighed i hjemmene
Ganske vist gik mange københav
nere ofte ud og morede sig, men
hjemmet
var og blev dog familiens
centrum. Hvad man end kan mene
om klunketidens hjem, kan man ikke
frakende dem, at de var
hyggelige.
Når den kolde vind susede gen
nem gaderne om vinteren, buldrede
ilden i den store kakkelovn i daglig
stuen. De tunge, frynsede portierer
var trukket for, så ingen træk udefra
kunne trænge ind. De klunkebe-
hængte armstole med plyssæder blev
skubbet hen til det store ovale bord,
og husets bedste petroleumslampe
båret ind og stillet midt på bordtæp
pet. Så kunne hele familien samles
her med deres forskellige gøremål.
Manden i huset skulle gennem en
eller to aviser, og børnene savnede
heller ikke beskæftigelse. Var de i
skolealderen, skulle lektierne læses
inden sengetid, og de mindre børn
sad med deres legetøj og håbede, at
deres mor helt glemte at putte dem
i seng, hvis de sad musestille.
De voksne børn var naturligvis
ofte ude for sig selv, men holdt al
ligevel mere til i hjemmet end i vore
dage. De store piger kunne sidde
med fint sytøj, hvis de ikke hjalp
deres mor med reparationsarbejdet.
De broderede, hæklede og strikkede
- der var altid en fødselsdag forude,
hvor man skulle bruge en gave.
I de tider blev det ikke anset for
passende, at unge kvinder søgte en
uddannelse eller gik ud i erhvervs
livet på lige fod med unge mænd.
Udover de særlige kvindelige sysler,
kunne en ung pige derimod dyrke
musik,
f.eks, klaverspil eller sang.
Blev hun dygtig, var det selvfølge
ligt, at hun bidrog til aftenhyggen i
hjemmet ved at spille for de øvrige
familiemedlemmer.
125