124 / 148
optrådt og dramatiseret en lille no
velle til den endnu så yndede folke
komedie »Nøddebo Præstegård«. In
gen vidste dengang, at den unge
mand skulle blive Danmarks største
skuespiller i vore dage. Det var
Poul
Reumert.
I 1883 fik København et stort nyt
teater. Det blev opført ud til Jern
banegade og Halmtorvet, som senere
blev til
Rådhuspladsen.
Teatret blev
opkaldt efter Christian I X ’s datter,
den russiske kejserinde
Dagmar.
Dagmarteatret havde sin glans
periode i årene 1897-1909, da den
glimrende skuespiller
Martinius Niel
sen
var direktør for teatret. Nye
stykker blev sat op med korte mel
lemrum, og det københavnske publi
kum var så begejstret, at Det kgl.
Teater virkelig kunne mærke kon
kurrencen. Desuden lønnede han
sine skuespillere godt, og sikrede sig
derved en udmærket stab, således at
teatret kunne melde udsolgt så godt
som hver aften. 1937 blev teatret
revet ned, og en biograf i ejendom
men
Dagmarhus
fører nu navnet
videre.
Dagmarteatrets bygherre var den
engang så kendte entreprenør Hans
Hansen, der på grund af sit præste
lige udseende, sort tøj med stort
fuldskæg og sagtmodigt væsen, blev
kaldt
Hellig-Hansen.
I begyndelsen af 1880’erne havde
han opført det store forlystelses-eta
blissement
National,
som ved sin
indvielse bl.a. præsenterede noget
helt nyt for de undrende københav
nere:
elektrisk
lys fra en lyskaster i
hjørnetårnet.
Nationals store trækplaster i
1890’erne var revysangerinden
Dag
mar Hansen.
Hun var køn, og med
sin blanding af pikant dristighed og
elskværdig borgerlighed opnåede
hun en vældig popularitet.
Biografer
kom sent til Køben
havn. Ganske vist havde Edison for
længst opfundet
kinematografen,
men de færreste regnede dengang
med, at der var nogen særlig frem
tid i fremvisning af levende billeder.
Hoffotograf
Elfelt
producerede
den første
spillefilm,
»
Henrettel
sen«
, i Danmark. Den varede tre
minutter. Man så en »dødsdømt«
blive ført gennem buegangen ved
Christiansborg Slots ridebane på vej
120