121 / 148
”Ei blot til lyst”
Københavnerne morer sig
Når arbejdsdagen var til ende, ville
københavnerne more sig.
V ille man ud og deltage i byens
aftenliv, var der forskellige mulig
heder. Mange havde deres faste tea-
teraftener, og skulle man rigtigt i
teatret, var det naturligvis
Det kgl.
Teater.
Indtil 1874 havde man klaret
sig med den gamle, alt for lille tea
terbygning, men omsider fik man et
teater, der var en storstad værdigt.
Mange syntes, at det nye kgl. Teater
var for stort. Kunne musikken nu
klinge ordentligt i det store rum, og
kunne tilskuerne på galleriet øverst
oppe høre, hvad der blev sagt på
scenen? Men alt var såre godt, og
københavnerne var glade for teatret.
Ordsproget over sceneåbningen
Ei blot til Lyst
fulgte med, og man
spillede da også både tragedier og
komedier på Nationalscenen. Hol
bergs komedier blev opført, og
blandt datidens største fortolkere af
Holberg må nævnes
Ludvig Phister
og
Olaf Poulsen.
Nyere værker fandt også vej til
Det kgl. Teater. Da
Henrik Ibsens
skuespil »Et Dukkehjem« blev op
ført i 1879, vakte det stærkt røre.
Man forstod ikke helt, hvorfor den
kvindelige hovedperson
Nora
så
ubøjelig gik sin vej - man syntes
ikke at stykket var »færdigt«, når
tæppet gik ned. Man var så vant til,
at handlingen i et skuespil endte
»godt«. Stort bedre gik det ikke, da
Ibsens drama »Vildanden« i 1885
blev opført for første gang.
Københavnerne ville
underholdes.
De lette skuespil, herunder alle klas
sikerne:
Genboerne, Rescensenten og
Dyret
og
Elverhøj,
for blot at nævne
nogle enkelte, spilledes ofte.
Også operaen og balletten holdt
117