vore dage er på pletten, når der luk
kes op for tv.
A f samtidige forfattere læste man
bl. a. /.
P. Jacobsen
og
Holger Drach-
mann. Herman Bang
vakte skiftevis
forargelse og beundring med sine
romaner og noveller. I 1880’erne
havde han sammen med
Peter Nan-
sen
og
Gustav Esmann
dannet en lit
terær gruppe, men Herman Bang er
vel nok den eneste, der endnu læses
i vore dage - som klassiker.
Herman Bangs person var også
genstand for megen opmærksomhed.
Han yndede at virke anderledes end
andre, og endnu kendes mange beret
ninger om hans særprægede vaner.
Herman Bang satte således over
ordentlig stor pris på god parfume,
og da han engang havde købt en
lille flaske i et parfumeri, tog han
til ekspeditricens overraskelse fla
sken, netop som hun skulle til at
pakke den ind, skruede proppen af
og hældte hele indholdet ned ad ryg
gen indenfor flippen. Det friskede
herligt og lugtede så godt!
Holdt man af digte, kunne man
glæde sig over lyrikere som
Viggo
Stuckenberg
og
Johannes Jørgensen.
Skulle man have lidt mindre kræ
vende litteratur, kunne man hygge
sig med
Sophus Bauditz
og
Carl
Møller;
særlig den sidste var ærke
københavner. Han færdedes gerne
blandt de unge, og før sin død stif
tede han et humoristlegat. Selv var
han i privatlivet som oftest tungsin
dig, mens hans romaner sprudler af
humør og livsglæde.
De små i samfundet, hvis strid for
det daglige brød var hård nok, og
hvis uddannelse ofte var den mindst
tænkelige, kunne nøjes med
ugebla
dene
med de mange noveller og
fortsatte romaner, hvis litterære vær
di ikke stod særlig højt. Men var
handlingen spændende, og foregik
den i fremmed miljø - helst blandt
rige og smukke mennesker - kunne
ugebladene skaffe mange mennesker
de oplevelser, som virkelighedens
verden nægtede dem.
Den eneste verdensberømthed, der
dengang færdedes i Københavns
gader, var
H. C. Andersen.
Som det
er gået mange andre før ham, var
han berømt i udlandet, før han blev
anerkendt herhjemme. Det skyldtes
muligvis, at man i udlandet først
114