D er er trængsel på Charlottenborg-udstillingen, men skyldes det kunstinteresse?
Den satiriske tegning fra 1876 synes at vise noget andet.
Sara, lejlighed til at beundre etats-
rådens fine billeder på væggene. Ved
et maleri af J. T . Lundbye udbryder
fru Levin let forarget: »Det er jo en
kostald!« Etatsråden svarer: »Men
det er af de dyre. 7.000 kr., lille fru
Levin - «, hvortil hun blot siger:
»Vorherrebevares.«
Gamle Levin vil gerne være med
i forargelsen - dog ikke i, at man
hænger en kostald op på væggen i et
fint hjem, men i at man smider så
mange penge ud på kunst. Han for
tæller derfor, at de to »stykker«, han
har hængende hjemme i sin egen
stue, kun har kostet 250 rigsdaler -
for dem begge to tilsammen.
Hertil siger etatsråden: »Så er det
vist heller ingen Lundbye«, hvortil
Levin svarer: »Lumby eller ikke
Lumby -
de ligner
.« Og dermed er
diskussionen slut.
I 1891 blev en kreds af yngre
kunstnere træt af den massive mod
stand mod fornyelse i kunsten. De
stiftede
Den frie Udstilling.
Blandt
111