114 / 148
Skilderier på væggene
Kulturlivet i Kobenhavn
Interessen for kunst i datidens Kø
benhavn var ikke overvældende. I
hvert fald var den blandet op med
ikke så lidt snobberi.
Malerne fra guldaldertiden var
alle borte: Eckersberg, Købke, Lund-
bye og Marstrand, for blot at nævne
nogle enkelte navne.
Deres malerier var alle naturali
stiske - man kunne se, hvad de fore
stillede, og ligheden med motivet var
som regel af fotografisk nøjagtig
hed. Dette sidste blev betragtet som
det vigtigste, og et billede blev ofte
bedømt alene efter, hvor godt det
»lignede«. Om det så gav udtryk for
en kunstnerisk oplevelse, som male
ren havde søgt at viderebringe, inter
esserede ikke ret mange.
I 1883 havde man bag Charlotten-
borg opført en stor kunstudstillings
bygning - og siden dengang har
Charlottenborg-udstillingerne
været
afholdt her.
Her kunne man få det indtryk, at
københavnerne var virkeligt kunst
interesserede. Der var fuldt af men
nesker, så længe udstillingerne vare
de, men af samtalerne kunne man
høre, at folk gik lige så meget på
udstilling for at få lejlighed til at se
venner og bekendte - og selv at blive
set - som for at se på kunstværkerne.
Malerier var vægpynt. Gerne med
store, kostbare guldrammer omkring,
for at skilderierne kunne tage sig
flot ud. Ved selskabelige lejligheder
lagde man heller ikke skjul på, hvad
billederne havde kostet, hvis det vel
at mærke var dyre billeder.
Henri Nathansen
har i sit berømte
skuespil »Indenfor Murene« spiddet
borgerskabets forhold til malerkun
sten. Efter en middag hos en af per
sonerne, etatsråd Herming, får gæ
sterne, gamle Levin og hans hustru
110