116 / 148
/.
F. Willumsens omstridte radering fra
1891. En senere tid har forstået at vur
dere Willumsens kunst højere, end man
gjorde dengang.
disse kunstnere var
Johan Rohde,
J. F. Willumsen
og
Vilhelm Ham
mershøj.
Blandt gruppens første lærere var
den noget ældre
Kristian Zahrtmann,
der for øvrigt blev en af Den frie
Udstillings ivrigste deltagere ved de
årlige udstillinger.
Mellem de 103 billeder, der var
med på åbningsudstillingen, var en
radering af Willumsen - en let teg
net fremstilling af en gravid kvinde
med et stiliseret kornaks ved siden.
Folk var vildt forarget. Skulle det
være kunst? Det kunne selv et barn
lave. Men kunstneren tog det ganske
roligt. Han havde tværs over sit værk
skrevet sin program-erklæring på
fransk. Oversat til dansk stod der:
»Den gamle kunst har sit gamle
sprog, som verden lidt efter lidt har
Irert sig at forstå.
En ny kunst har et nydannet sprog,
som verden skal Irere, før den forstår
det.«
Men det forstod københavnerne
ikke!
Havde man ikke råd til rigtige
oliemalerier kunne man pynte op på
væggene med raderinger eller lito
grafier, gerne efter kendte, klassiske
kunstværker. Det gjaldt den del af
borgerskabet, som nok ville »være
med«, men måtte være det billigst
muligt. I arbejderhjemmene på Nør
rebro og Vesterbro var der ikke me
gen kunst på væggene. Arbejdsdagen
var lang og lønnen ringe, og der var
for de fleste derfor hverken kraft el
ler penge tilovers til at engagere sig
i kunst. Det var kun for de »fine«.
Billedhuggerkunsten
havde heller
112