112 / 148
vejrs over Tivoli. Det var en såkaldt
ballon captif,
d. v. s. at den var for
ankret på jorden og kun steg så højt
op, som tovet rakte.
Den hed
Montebello
og skulle re
klamere for et champagne-mærke.
Den franske luftskipper
Alfred
Godard
kunne tage en halv snes pas
sagerer med op i gondolen, hvorfra
man havde den dejligste udsigt over
København og hele omegnen.
Sommeren 1894 kunne man af
sløre en af Københavns seværdighe
der - springvandet på Amagertorv.
Det var en gave til byen fra
Forenin
gen til Hovedstadens Forskønnelse.
Kunstneren Edvard Petersen, der
havde skabt værket, havde bl. a. an
bragt 3 vældige storke med udbredte
vinger og fremstrakte halse som
springvandsfigurer, hvorfor den nye
fontæne straks blev kaldt
Storke
springvandet.
Allerede dengang syntes mange af
københavnerne, at det var uskønt og
smagløst, og utilfredsheden gav sig
snart tydeligt til kende. Utallige
spasmagere så deres chance til at få
lidt sjov i gaden. Der blev sat fisk ud
i kummen, hvorpå andre straks satte
sig til at fiske og blev fjernet af poli
tiet med magt.
Fiskene omkom ynkeligt, da en el
ler anden hældte farvestof i vandet,
så det blev rødt som rødbedesaft.
Det siger sig selv, at kummen i ud
strakt omfang også blev brugt til
mere eller mindre frivillige vand
gange. Det blev en yndet sport at ka
ste mønter i vandet, hvorefter der
altid var nogen, der hoppede ud for
at fiske dem op. Nogle oprømte men
nesker smed en neger i vandet med
det påskud, at de ville prøve, om de
kunne vaske ham hvid!
Politiet måtte tidligt og silde ryk
ke ud til Amagertorv. Opløbene om
kring springvandet blev splittet den
ene gang efter den anden og an
holdte urostiftere straffet med bøder.
T il sidst blev »storkene sat i bur«,
som man sagde. Der blev simpelthen
bygget et trådhegn med pigge for
oven omkring springvandet.
Mave
bæltet
kaldte københavnerne det. Så
faldt der ro over gemytterne. Men
endnu i vore dage, 75 år efter, kan
der være uro omkring Storkespring-
vandet, selv om baggrunden nu er en
helt anden.
108