66 / 148
man overalt sænket lofter og opført
træskillerum, der skjulte tomme hul
rum. Ingen kendte disse mange hul
rum i det store slot. Derfor var der
ingen, der blev opskræmt af den til
syneladende så uskyldige brand, der
blev opdaget af en rengøringskone
ved 16-tiden den 3. oktober 1884 i en
garderobe under riddersalen. Da man
på det tidspunkt troede, at ilden var
begrænset til det rum, hvor den var
opdaget, kunne ilden upåagtet bre
de sig vidt og bredt og bryde frem
mange andre steder.
De indenbys brandstationer blev
alarmeret og mødte med håndsprøj
ter og mandskab fra Nikolaj Tårn,
Store Kannikestræde, Gothersgade
og Nyboder.
Hver gang man troede, at ilden
endelig var slukket dukkede flam
mer op et nyt sted. Først nu sendte
man bud efter brandvæsenets stolt
hed, de tre dampsprøjter fra Go-
thersgades brandstation. Efter man
ge forhindringer nåede de frem -
men da var det for sent.
Den vældige brand tiltrak masser
af tilskuere. Hele vejen rundt langs
Slotsholmskanalen stod københavner
ne hele aftenen og det meste af
natten i tætte rækker og så slottet
brænde ned. Det virkede menings
løst at se en soldat løbe ned til hør
kræmmeren på hjørnet af Admiral
gade for at købe et par skæpper kul
til dampsprøjterne, hvis brændsel
var sluppet op.
Samtidig med brandslukningsar
bejdet foregik et enormt
rednings
arbejde.
Det var klart for de fleste,
at slottet var redningsløst fortabt.
De mange uvurderlige kunstskatte
herunder den kongelige malerisam
ling - samt møbler, lysekroner og
arkiver skulle derfor omgående red
des, og her trådte soldater og o ffi
cerer til.
Slotskirken var stærkt truet, og en
sprængkommando fik forbindelses
bygningen til slottet sprængt i lu f
ten, mens frivilligt mandskab, bl.a.
studenter, dækkede tagene på Slots
kirken og Thorvaldsens Museum
med våde presenninger.
Selv matroser fra den russiske kej
sers skib, der var på besøg i Køben
havn, deltog i redningsarbejdet.
Ved denne lejlighed indså man, at
62