68 / 148
Magistraten og politiet
Københavns bystyre
Så længe København har eksisteret,
har dens borgere haft et ganske na
turligt ønske om selv at bestemme
over byens anliggender. Helt op til
1840 var det imidlertid meget lidt,
byens egne borgere havde at sige.
Deres repræsentanter,
De 32 Mænd,
blev nok hørt, men de havde ingen
besluttende myndighed.
Ved reformen i 1840 oprettedes
borgerrepræsentationen,
der bestod
af 36 medlemmer, valgt af byens
mest velhavende borgere; der var
altså langtfra lige valgret. Denne
forsamling skulle vælge 6
rådmænd,
der sammen med
magistraten
skulle
styre byens forhold. Magistraten, der
bestod af en
overpræsident og
3
borgmestre,
blev derimod valgt af
kongen.
Så vigtige områder som
skolevæ
sen, socialforsorg og teknisk forvalt
ning,
d.v.s. vand-, brand- og vejvæ
sen, hørte under særlige kommissio
ner, som byens styre ikke havde no
gen indflydelse på.
Den utilfredshed, der var med
dette bystyre, resulterede først 17 år
senere i en ny lov om »
Bestyrelsen
a f Kjøbenhavns communale Anlig
gender«.
Herefter blev kun over
præsidenten valgt af kongen, me
dens 4 borgmestre og 4 rådmænd
blev valgt af borgerrepræsentatio
nen. Endvidere fik byen selvbestem
melsesret i økonomiske forhold og
overtog styret af den sociale forsorg
og den tekniske forvaltning, således
at kun skole- og brandvæsenet blev
holdt udenfor.
Valgretten var stadig begrænset
til de mere velstillede borgere - i alt
10.000 - og de udgjorde kun 6 % af
stadens indbyggere.
Interessen for byens styre var der
for meget lille hos størstedelen af
64