77 / 148
Annonce fo r BRAMA L IV S -E L IX IR .
Illustreret T idende 1875.
tidligere nævnte »tøndesystem« gjor
de heller ikke tilstanden bedre, og
hertil kom en ufattelig mangel på
renlighed. Man vaskede sig meget
lidt. Badeværelser var noget, de
mere velstillede kunne tillade sig.
Den enlige hane over køkkenbordets
zinkvask måtte levere vand til hele
familiens renlighed. Alene af den
grund kan man forestille sig, at det
ikke blev til ret meget.
I 1865 åbnede en badeanstalt i
København, bekostet af den danske
baron C. J. Hambro, der var bosat i
London. Senere kom flere badean
stalter til, men de kunne ikke i sig
selv forbedre københavnernes hygi
ejne synderligt.
Det var først og fremmest de dår
lige sundhedsforhold, der bevirkede,
at
koleraepidemien
i København i
sommeren 1853 fik et katastrofalt
forløb. Den 15. juni krævede epide
mien sit første offer, og flere døds
fald i de følgende dage viste, at der
var tale om epidemisk kolera.
Sundhedskollegiet udsendte en be
kendtgørelse med gode råd til be
folkningen. Det eneste råd, der ikke
nævntes, var at undgå kontakt med
de angrebne - altså smittefaren.
Men trods de gode råd og advars
ler gik epidemien sin ubønhørlige
gang. I de følgende 6 uger tiltog an
tallet af syge for hver dag. I alt blev
7.219 syge, og 65 % af dem døde.
Epidemien ramte hårdt i de tæt
test befolkede kvarterer, og aller-
værst gik det ud over lemmerne på
Almindeligt Hospital.
Her døde
8 8% af de angrebne, mange uden at
have fået ringeste behandling under
sygdommens forløb.
73