78 / 148
Omsider anmeldtes det sidste ko-
leratilfælde den 13. oktober, efter at
epidemien havde raset i 4 måneder.
I sin bog »Fra Piazza del Popolo«
har forfatteren
Vilhelm Bergsøe gi
vet
en levende skildring af en ung
læges oplevelser under epidemien.
Myndighederne havde nu fået at
se, hvor galt det kunne gå, når man
ikke skabte bedre hygiejniske for
hold. Epidemien var derfor en med
virkende årsag til, at fæstningen
blev nedlagt og nye områder uden
for voldene udnyttet til bebyggelse.
I 1863 kunne man tage
Kommu
nehospitalet
i brug. Det var efter da
tidens forhold et vældigt sygehus, og
dets beliggenhed var fredelig og
landlig.
Brøndkure og andre helbredsstyr
kende foranstaltninger blev meget
populære efter midten af 1800-tal-
let. I Rosenborg Have lå
Rosenborg
Brøndanstalt,
hvor man mødte op
om morgenen, drak et glas mineral
vand og gik tur i haven i passende
tempo, opmuntret af hornmusik fra
et orkester. Var man ikke meget for
at spadsere, kunne man sætte sig på
nogle fjedrende
motionsbænke,
som
74
man satte i sving ved at »gimpe« op
og ned. Det skulle nok hjælpe.
Klampenborg V'andkuranstolt
var
startet af dr. H jaltelin med et lig
nende medicinsk formål. Ret hurtigt
trådte det medicinske dog i baggrun
den for det selskabelige, og det blev
mode blandt mange velhavende kø
benhavnere at flytte op på kuranstal
ten, der udover havbade, dampbade
og mange andre gode kure, bød på
dans, underholdning og selskabelig
hed i stort omfang.
At det kunne være gavnligt for
helbredet at tage solbad, tænkte in
gen på dengang. Tværtimod beskyt
tede man sig mod solens direkte
stråler - det var ikke »fint« at være
solbrændt. Den unge læge
Niels R.
Finsen
eksperimenterede imidlertid
med at udnytte sollyset og det til
svarende lys fra en elektrisk kulbue
lampe.
Hudtuberkulosen,
lupus,
kunne nu helbredes ved lysbehand
ling og i år 1900 kunne Finsen åbne
et lysinstitut i Rosenvænget ved Kø
benhavn.
Renlighed er en god ting. Et barn vaskes
midt på gulvet i stuen. Dansk Folkemu-
seum.