82 / 148
Skolebogs-illustrationerne var som regel
smukt udførte træsnit. På det ene billede
ses et forsøg udført af en velklædt mand
med elegant skæg og kunstnerhår. På
træpumpen overfor er rørene gengivet,
så at man ikke er i tvivl om, at de er
af træ.
stian V III besøgte den første gang,
udbrød kongen: »Det ligner et slot
og ikke en skole for børn!«.
Inden for kommuneskolerne skel
nede man mellem
friskoler og beta
lingsskoler.
Atter var der tale om en
social inddeling. De, der ikke havde
råd til at betale det ringe beløb af
én krone om måneden, måtte nøjes
med friskolerne, der var gratis.
O fte læser man om kampe mellem
friskoleelever
og
borgerskabets
drenge fra de private skoler. Otto
Rung fortæller, at man ikke måtte
følges mere end to fra skole. De
børn, der var bange for at få klø,
måtte luske en omvej for ikke at
komme lige forbi Sølvgades skole,
hvor drengene altid mandsstærkt
ventede på »de fine tøsedrenge«.
Disciplinen i skolerne var hård,
og straffene hyppige og brutale, set
med nutidens øjne. O fte blev prygle
straffe foretaget i gymnastiksalen,
således at alle skolens elever var
samlet for at overvære afstraffelsen.
Det skulle virke afskrækkende på de
øvrige elever, så at de artede sig vel.
Strafferedskabet
var
et
solidt
spanskrør, svunget af en kraftig
hånd mod skoledrengens bagdel. Ly
den af det første slag afslørede, om
synderen havde benyttet det gamle
trick med at putte et atlas i bukserne
for at undgå smerten.
Meget få slap gennem skoletiden
uden at stifte bekendtskab med
spanskrøret, og så man en skoleklas
se under badning, skulle ingen un
dre sig over, at mange af eleverne
havde røde, gule eller blå striber
hen over bagdelen.
Lærerne kom fra mange forskelli
ge samfundslag. Selv om lærerløn
ningerne var blevet bedre, var det
78