![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0194.jpg)
190
større Assistens Kirkegaard, idet Sansen for Gravenes Skønhed
og Fred synes at have været højere udviklet i Provinsen.
Siden Slutningen af det 18. Aarhundrede havde Købstads-
borgerne overført deres Interesse for Stueplanter og Smaahaver
til deres døde Slægts Gravsteder, som de var begyndt at pleje som
smaa Mindehaver; samtidig kom Korsene igen til at pryde Kirke-
gaardene. Bærer denne Kirkegaardenes Renæssance end tydeligt
Mærke af at være vokset frem i de skønne Følelsers Tid, hvor
Kirkegaardsidealet var det heroiske Landskab med de store Træers
Susen over den ensomme Grav i Græsset eller Rahbeks sværme
riske Parkbillede, saaledes at Gravene smykkedes med sentimentale
Symboler, som f. Eks. Egen, der bredte sin Krone over et Ægte
pars Grav, medens en Vedbend slyngede sig om Stammen71) —
Overgangen fra den tidligere Ligegyldighed til den sentimentale
Omsorg fik dog afgørende Følger, idet den førte til en varig Bed
ring af Gravenes Røgt, som spores paa alle Landets Kirkegaarde,
ikke mindst paa Landsbykirkegaardene.
Landsbykirkegaardenes Udvikling var h idtil forløbet ganske
jævnt, uden at paavirkes synderligt af Reformrøret — dog møder
vi en i sin Art enestaaende Protest mod Kirkegravene i en Grav
stensindskrift fra 180S paa Aastrup Kirkegaard.72) Bønderne synes
ikke af sig selv at have virket for nogen Forandring, endsige For
bedring af Kirkegaardenes Tilstand; saaledes hævdes det,73) at
de Dele af vore Landsbykirkegaardes Plantebestand, der er ældre
end 1800, udelukkende er vokset, ikke plantet. Men omkring
1800 vaagnede ogsaa blandt Bønderne Sansen for Gravenes Be
plantning, sagtens under Indtrykket fra Købstædernes K irke
gaarde. Kirkegaarden ved Trolleborg blev saaledes inddelt i Gange
af Liguster- og Jasminhække, og det omtales som en nydelig Idé,
at de levende her kunde finde behagelige, skyggefulde Promenader
blandt de døde.'4) Sognepræsternes Andel i denne Forskønnelse
af Landsbykirkegaardene maa vel næppe undervurderes; det siges
saaledes om Præsten i Kyerndrup, at han har faaet Bønderne til