197 / 423
193
Præg; i Inddeling, Beplantning og Helliedsvirkning ligger de som
den mest historisk betonede af vore Kirkegaardstyper.
Ved Aarhundredets Midte havde vore Kirkegaarde da naaet
den Udvikling, hvis Forhold endnu bestaar, omend forbedret og
forskønnet i flere Henseender. I Hovedstaden, det toneangivende
J. V. Sonne: En Ligfærd. Motiv fra Nordsjælland 1859.
(Fotografi. Dansk Folkemindesamling.)
Sted ogsaa for Kirkegaardsforholdene, blev enhver indenbys Be
gravelse forbudt fra Maj 1851, og da Koleraepidemien i 1853
havde ført adskillige Smittelig ud paa Christianshavns Kirkegaarde,
blev disse ogsaa nedlagt i selve Koleraaaret. Det store Skel i vore
Kirkegaardes Historie, ved hvilket her skal standses, sattes, da alle
Begravelsesforhold ved Forordningen af 1860 underlagdes Magi
stratens verdslige Styre.
*