Previous Page  196 / 423 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 196 / 423 Next Page
Page Background

192

for sømmelig Orden paa Kirkegaarden, alt under Biskopernes

Tilsyn,80) viste sig lidt for ofte mere interesseret i Udbyttet af

Kirkegaardens Græs og Træer end i Gravens Røgt. I 1815 fik en

Kirkeejer Lov til at lade sin Kirkegaards Græs afskære, Kancelliet

tilføjede: for at forhindre, at Tidsler og lignende saaede deres Frø

til Vansir for Kirkegaarden, men bød ogsaa, at Gravene ikke maatte

beskadiges.81) Aaret efter maatte Kancelliet minde andre Ejere

om, at Træerne paa deres Kirkegaarde ikke var deres, men K ir­

kens Ejendom.82)

Forholdene paa Landsbykirkegaardene var allerede i Slutningen

af 1820’erne saa faretruende, at Stiftamtmændene og Biskopperne

fik Anmodning til at give rette Vedkommende Tilhold om, at

Grave ved Kirkens Mure eller Ringmuren skulde kastes i saa stor

Afstand, at Murene ikke tog Skade.83) Vanskeligheden ved at

skaffe Kirkegaardene tilstrækkelig store Udvidelser til at slige

Skavanker kunde undgaas laa i den gamle Brydning mellem K irke­

ejerne og Kirkefolket om Pligtarbejdet ved Hovedreparationer.84)

Medens Kirkeejeren havde Pligt til at udvide Kirkegaarden eller

skaffe ny Gravplads andetsteds,80) var det vel Beboernes Pligt at

besørge Sløjfningen og Fyldens Bortførsel fra Kirkegaarden, men

ikke Planeringen og Tilplantningen.86) I Løbet af 1840’erne maa

der dog være vokset en Samstemning frem mellem de to stridende

Parter om Kirkegaardens Røgt. 1846 ansattes den første Kirke-

gaardsbetjent ved en Landsbykirkegaard,87) og samme Aar frem ­

satte en jysk Proprietæ r og Kirkeejer selv Ønsket om at maatte

lade sine tre Kirkegaarde forskønne.88) Det synes da ogsaa som om

de henved femogtyve Udvidelser af Landsbykirkegaarde, der fandt

Sted i 1850’erne, foregik efter gensidigt samstemmende Ønsker, i

det mindste vides der intet om Strid. I 1859 fik Gravstedejerne Ret

til at anbringe Kranse — Skikken var da ret ny, idet den først

blev almindelig o. 184089) — Trækors, Tavler og lignende Mindes­

mærker paa Gravene uden Erlæggelse af nogen Afgift derfor.90)

Siden da har Landsbykirkegaardene bevaret deres uregelmæssige