201 / 423
197
Ugglum, Statens historiska Museum. 28) Københavns Amts Aarbog 1921, 69. 20) Natio
nalmuseets Beretning 1913. 30) Villads Christensen i »Vestre Kirkegaard 1870—1920«
(citeres V. K.) 5.
V 4) Fri Omskrivning af Robert II’s Salme (Salmebog
306),
hvis Slutningsvers
giver et Strejf af den tidlige Middelalders Kirkegaardssyn. 2) jfr. Eldioff, og følgende
Note
20.
s) Lacroix
528—29.
4) Durand VII
22
ff. s) Ruland
176.
6) M. S. L.
202,
157; 213, 430.
7) Durand I
8
.
8) Johs. Tholles ovenfor nævnte Oversigt (citeres
Tholle)
2. 9)
Harduin VI
1064 C. 10)
Catholic Encyclopedia III
506
ff.
41)
Ruland
176.
12) Schilling II
952.
13) Schilling I
307.
14)
C. j.
c. c. XIII.
q.
II. 1B) Monum. Genn.
Script, rer. Carol. I. lfi) E. Pontoppidan: Marmora danica I
259.
17) Aarbøger
1897,
225
ff. 1S) Norges gamle Love I
344.
19) Viollet-le-Duc: Dictionnaire raisonné de
l’Architecture française
(1854),
Artikel: Ossuaire. 20) H. N. Rosenkjær i Hist. Med
delelser om København II,
49—50.
21) Aarbøger
1897, 239
. 22) Ekhoff
150.
23) Med
delelser om Grønland
1924.
24) Alexander III’s Brev af
1180,
Schilling II
950.
25) Innocens III’s Brev af
1210,
Schilling II
949
. 20) N. P. Larsen: Begravelsespladser
i
Sorø
(1908,
citeres N. P. Larsen)
13.
27) Ekhoff
130.
28) J. B. Løffler: Esrom
Kloster
9 ff.
20) Bonifacius VIII’s Brev af
1298,
Schilling
I 307,
omtaler sammen
hængende Kirkegaarde, adskilte ved Mure med Gennemgangsdøre. 30) Troels-Lund:
Dagligt Liv
i
Norden
i
det
16.
Aarh.
(4.
Udg. citeres T.-L.) XIV
260.
31) C. Reimer:
Nordfynsk Bondeliv. 32) Peder Palladius’ og Jacob Madsens Visitatsbøger anfører adskil
lige træbevoksede Kirkegaarde.
33) J.
Lind: Om Lægeplanter
i
danske Klosterhaver og
Klosterbøger
(1918).
34) Skikken: at rejse Kors paa Enkeltgrave lader sig ikke tids
fæste nøjere, men den maa have slaaet god Rod, siden Peder Palladius ivrer saa
kraftigt mod den som papistisk Uryd. 35) Catholic Encyclopedia
III 507.
36) Forordn,
af
1594
i
H. F. Rørdam: Danske Kirkelove
(I
—
III, 1883
—
89,
citeres Rørdam)
II
517
—
18.
37) Lacroix
536 ff.
38) Hugo Matthiessen: Torv og Hærstræde
(1922,
citeres
Matthiessen)
72 ff
er Hovedkilden til følgende Skildring. 39) Sach: Schleswig
169.
40) Nye danske Magazin II
271.
41) V. Heise: Diplomatarium Vibergense
90.
42) P.
Rhode: Samlinger til de danske Øer Laaland og Falsters Beskrivelse
II,
9. 43) Kirke
historiske Samlinger IV. 44) R. Mejborg: Jonas Stolts Optegnelser
(1890) 120
f.
45) Sv. Grundtvig: Gamle danske Folkeviser
4, 27.
4G) Erik Arup: Danmarkshistorie II
39.
47) O. Nielsen: København II. 50) Matthiessen
72.
VI x) Hans Christensen Stheens Salme danner en mærkelig Modsætning til hans
Tids Syn paa Gravenes Forhold. 2) Luthers Werke 26, 63. 3) samme 28, 169. 4) samme
28, 176. 5) Luthers Briefe 4, 212. 6) jfr. Side 107. 7) Rørdam I 85. 8) Saml. til
jydsk Historie og Topografi II 156. 9) Nationalsynoden i Antvorskov 1546 Rørdam
I 256—57. 10) Kirkehistoriske Saml. IV 476. 41) Rørdam II 41—42. 12) Hiibertz:
Aktstykker til Aarhus Hist. II 325. 13) Danske Lov 2—22—40. 14) P. Syvs Kæmpe
viser 703. 15) Kalkars Ordbog Artikel »Sjæleringning«. 16) Rørdam III 393. 17) ibd.
18) Troels-Lunds skarpe Fremhævelse af Ligkisteskikkens Nybrud, XIV 133 ff, fore
kommer overdreven, eftersom Udviklingen maa formodes at være gaaet for sig allerede
i Middelalderen, hvor Kister i hvert Fald har været brugt. 19) E. Tang Kristensen:
Det jydske Almueliv IV 87. 20) Rørdam II 258—60. 21) Københavns Diplomatarium I 471.
22) T. L. XIV 83. 23) Suhms Samlinger I
2
, 174. 24) T. L. XIV 80. 25) Kancelliets