LigbrændingensHistorieDanmark

203

paa det voldsomste som Centre for Udbredelsen af Smitte. Allerede

saa tidligt som i

1854

dannedes den første Ligbrændingsforening

i Hamburg, men den fik ingen Betydning.

1856

skrev Dr.

Caffe

i den franske medicinske Presse

om Spørgsmaalet. Han hævder, at Brændingen er en gammel, ædel

og værdig Foranstaltning for at bevare de døde mod den væmme

lige og farlige Forraadnelse, som en Begravelse medfører. Fam i

lierne og de dødes Kultns vil, ligesaameget som Sundhedsplejen,

vinde ved Brændingen, th i Ligbrænding fyldestgør paa engang

alle de Fordringer, som baade Moralen og Religionen, baade Sund

hedsplejen og den huslige Økonomi kan opstille. — Som man vil

se, drejer det sig her om ganske moderne Betragtninger, ganske

de samme, som den Dag i Dag motiverer Ligbrændingsbevægelsen.

Ligbrændingens nyeste Historie maa im idlertid med Rette

dateres fra den internationale Lægekongres i Florens

1869

, hvor

man efter Forslag af Professorerne

Coletti

Castiglione

udtalte,

at man ved alle mulige Midler, i de hygiejniske Loves Interesse,

bør søge legalt at sætte Ligbrændingen i Stedet for den nu bruge

lige Begravelse. Lægekongressen i Rom i

1871

indtog samme

Standpunkt.

Diskussionen kunde nemlig nu føres paa bedre Basis end tid

ligere, idet de tekniske Forsøg med Brænding paa en mere til

talende Maade end ved Baal begyndte at give Resultater.

Den første Konstruktør af en til Formaalet egnet Destruc-

tionsovn er Professor

Polli

i Milano, der gjorde Forsøg med en

Støbejernsretort, der opvarmedes med Belysningsgas. Der fulgte

derefter Konstruktionen af

Geridini

i Lodi, af

Brunetti

i Padua

og endelig af

Friedr. Siemens

i Dresden, den saakaldte Regene

ratorovn, der danner Basis for den videre Udvikling af de forskel

lige Typer. Angaaende hele dette Spørgsmaal henvises til et senere

Kapitel. Siemens Ovn blev forøvrigt anvendt til Brænding af Liget

af et Menneske allerede

1874

, før der endnu var opført noget

egentligt Krematorium. Det drejede sig om en engelsk Dame Lady

Dilke,

der havde ønsket Brænding, og hvis Lig da blev ført til Dresden.