210 / 423
2 0 6
Angreb derimod i sin individuelle Ethik i
1878
. Biskop
Monrad
tager derimod nærmest Parti for Ligbrændingen. Vi skal senere
komme tilbage hertil.
I Slutningen af Halvfjerdserne begyndte Ligbrændingssagen
dog at vække større Interesse. Vi ser den saaledes fremdraget i
Februar
1879
i Københavns Borgerrepræsentation af Professor
Howitz
i Anledning af en alvorlig Pestepidemi i Rusland. I den An
ledning aftrykker Ugebladet »Nær og Fjern« en Skildring af Dr.
C. Reclam
af den første Ligbrænding i Gotha.
Ligbrændingssagen fik straks fra Begyndelsen en meget ivrig
Talsmand i Dr. med., senere Professor
Ferdinand Emanuel Levison.
Levison var en meget interesseret Læge, der ved Begyndelsen af sin
Lægegerning særlig studerede Gynækologi og disputerede over et
Arbejde angaaende Fostervandet; senere var det særlig Stofskifte
sygdomme, der beskæftigede ham, og han oprettede sin egen K li
nik for disse Sygdomme. Men størst Betydning har
Levison
faaet
gennem sit Arbejde for Ligbrændingssagen. Naar Dansk Ligbræn
dingsforening nu staar som en betydende Faktor indenfor alt, hvad
der hører til Begravelsesvæsenets Ordning, saa skyldes det
Levisons
grundlæggende Arbejde. Først interesseret for denne Sag, hvis hygi
ejniske Side særlig laa ham paa Sinde, ofrede han den et umaade-
ligt Arbejde. Gennem talrige Tidsskriftartikler og A rtikler i Dags
pressen, gennem Møder, gennem en sejg Fastliolden af Sagens Be
tydning brød han Modstanden gennem den Aarrække, hvor Animo
siteten mod Ligbrænding naaede en Højde her i Landet, som man
nu vanskeligt fatter eller for staar.
Efter at Ligbrændingssagen havde været omtalt i forskellige
Tidsskrifter og i Dagspressen, blev den taget op til grundig Belys
ning gennem et Foredrag af
Levison
ved et Møde i Selskabet for
Sundhedspleje i
1881
. Man kunde paa dette Tidspunkt med større
Forstaaelse end tidligere diskutere sanitære, specielt epidemiolo
giske Spørgsmaal, idet Bakteriologien var ved at komme frem, man
havde lært, at Smitten var bundet til visse smaa Organismer.
1
de
gamle Beretninger fra Kirkegaardene havde man lagt megen Vægt