211 / 423
2 0 7
paa Betydningen af Stanken som Sygdomsfremkalder; nu fik man
bedre Forstaaelse af Smittevejene, af Vandledningers og Brøndes
Betydning, naar de laa paa Kirkegaarde eller tæ t derved. Navnlig
Betydningen af de højtliggende Kirkegaarde med tæ t Bebyggelse
omkring blev mere klar. Hertil kom Erkendelsen af Grundvandets
Betydning for Ligenes Skæbne.
I København var det særlig Forholdene paa Assistens Kirke-
gaard, der var utilstedelige. Stadslægen Etatsraad
Schleisner
havde
i
1874
i en Beretning til Borgerrepræsentationen gjort Rede for,
hvorledes denne allerede da meget brugte Kirkegaard ikke kunde
optage Ligene paa Grund af Jordens Fugtighed; der sker aldrig
fuldstændig Henfald. Gravene maa ofte før Begravelsen tømmes
for Vand, der løber til fra Sidegravene.
I Helsingør havde der været Epidemier af Tyfus, der fulgte
de Gader, der havde Brønde, der stod i Forbindelse med Vand-
aarer fra Kirkegaarde. Andre Eksempler blev ligeledes fremdraget,
for at vise Muligheden af Kirkegaardene som Smittekilder, saa-
ledes i Horsens, Vester Aaby, Nykøbing paa Mors m. fl.
Der er vel ingen Tvivl om, at en Række af de gamle Epidemier,
der sattes i Relation til Kirkegaardenes Afløbsforhold, nu kunde
forklares paa anden Maade; men paa den anden Side ha r Kirke-
gaardsforholdene, sammen med daarlige Vandforsyningsforhold,
(Brønde, Damme) sikkert haft Betydning.
Men foruden de hygiejniske Forhold blev ogsaa de økonomiske
Forhold draget frem til Diskussion. Man stod allerede dengang
overfor Problemet at skaffe forøget Plads til Kirkegaarde.
Under sin Omtale af disse Forhold kunde
Levison
da ogsaa hen
vise til, at Ligbrændingssagen havde været anbefalet i Borgerrepræ
sentationen af
Bille, Gædeken, Herforth
og
Howitz
ud fra hygi
ejniske og økonomiske Betragtninger.
E fter at Sagen yderligere var blevet forberedt, stiftedes da, med
Professor
Goos
som Formand,
Forening for Ligbrænding den
24
.
Marts
1881
af
25
Mænd paa et Møde, der var samlet efter Ind
bydelse af
Levison.
Mødets Deltageres Navne vil man finde mellem