LigbrændingensHistorieDanmark

21 3

formular til Brug ved Ligbrændinger eller overhovedet tillade Folkekirkens Præster

at fungere ved disse. Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet har derhos til

føjet, at der først da vilde kunne blive Spørgsmaal om en saadan Medvirkning fra

Kirkens Side, naar en almindelig Strømning i Tiden maatte have medført Lig

brændings Indførelse i de større europæiske Folkeslag, og tillige det almindelige

Tankesæt med Hensyn til denne Sag i vort Folk maatte have forandret sig derhen,

at det uden Forargelse vilde se Ligbrænding indført, og naar tillige de hygieiniske

Grunde for at forlade den nuværende Begravelsesmaade maatte gøre sig gjældende

med en ganske anden overbevisende Magt, end nu kan siges at være Tilfældet.

Ved at meddele Foranstaaende undlader man ikke at tilføje, at Justitsministeriet

herefter maa anse det for unyttigt for sit Vedkommende at foretage Videre i

denne Sag.«

Vi er med den i Skrivelsen omtalte Stilling af Ku ltusm ini

steriet inde i den Kamp, der fra den officielle Kirkes Side blev

rejst mod Ligbrændingssagen, en Kamp, der endnu ikke kan siges

at være helt afsluttet; men hvor dog Ligbrændingssagen staar som

den absolutte Sejrherre, idet Modstanden nu praktisk ta lt er over

vundet, og dette til Trods for, at selve Ligbrændingsbevægelsen

ikke har forandret Karakter gennem de forløbne

Aar. Men i

Virkeligheden var det vel ikke saa underligt, at noget saa nyt som

Ligbrænding, der var de paagældende ganske ukendt i moderne

Udførelse, kunde vække Antipathi, og derigennem af Kirkens

Mænd stilles i Relation til Religionen.

Det er ogsaa i vore Dage Oplysning om Ligbrænding, Demon

stration af Krematorier, der modarbejder Antipathien. Ved Ind

vielsen af Slagelse Krematoriet sagde Borgmesteren i Sorø saa-

ledes, at han var kommet med Uvillie mod Ligbrænding til Slagelse,

men Demonstrationen af Bygningen og dens Anvendelse havde

været saa smuk, at han var blevet overbevist om, at man her stod

overfor Fremtidens Løsning af Begravelsesproblemet.

Da den moderne Ligbrændingsbevægelse for Alvor tog fat, stod

baade den romersk-katolske Kirke og den protestantiske usikker

overfor den. Ganske vist var Forbud mod Ligbrænding udstedt fra

Rom og bekræftet under Napoleon; men da Ligbrænding begyndte

i Italien, stod Præsterne usikre deroverfor, og adskillige Katolikker

blev brændt. Men Pavestolen fornyede atter i

1886

Forbud mod