218 / 423
2 1 4
Ligbrænding, og man ser i de sydtyske K irker Opslag om, at den
sidste Olie nægtes dem, der ønsker Ligbrænding. Og dog kan man
citere en Række katolske Forfattere, der h a r hævdet, at Ligbræn
ding ikke er uforenelig med den katolske Tro. Ja endog saa tidligt
som
1656
omtales Ligbrænding som kristelig af
Mattia Naldi,
Læge
hos Pave Alexander d. VIL Har den katolske Kirkes Stilling hidtil
været afvisende, synes der dog i de senere Aar at være kommet
Tegn paa en Kursændring.
Naar den katolske Kirkes Modstand mod Ligbrænding blandt
andet motiveres med, at »Ligbrænding saarer først og fremmest
den levende Tro paa vort Legemes Æ rværdighed og Hellighed« (se
Nord. Ugebi. f. kath. Kristne
1915
Nr.
48
og
49
), saa maa dette
sammenholdes med, at den katolske K irke to lererer Rædslerne
fra de italienske Ligkuler og Kirkegaarde (se D. L.’s Aarsberetn.
1928
).
Den protestantiske Kirkes Stilling har været yderst vaklende,
ind til Modstanden nu, som nævnt tidligere, i alt væsentlig er
falden.
Det var i Gotha, at det første Krematorium i det nordlige
Europa blev taget i Brug, og her stod den protestantiske Gejstlig
hed enig og anerkendte Ligbrænding som en anvendelig Begravel-
sesmaade for kristne. Den
17
. Nov.
1878
fand t Indvielsen af den
nye Kirkegaard Sted, og ved den Lejlighed udtalte Pastor
Dreyer
i Gotha: Men vi indvier dette Sted, ikke alene som det, der skal
omslutte vore Grave. Det skal ogsaa bevare Asken af dem, hvis jo r
diske Hylster er forvandlet ved Ild, og hellige skal U rnerne være
os, hellige som Gravene.
Ved den første Brænding d.
10
. Dec.
1878
udtalte Superinten
dent
Seydel
blandt andet følgende:
Vor Stads evangeliske Gejstlighed vil hævde offentlig, at den
anser en Brænding af de afdødes jordiske Levninger i Stedet for
Opløsning i Jordens Skød som ikke stødende mod Religionen eller
den hellige Skrift, og den er derfor rede til at udføre sin Embeds
pligt ved denne som ved h in Begravelsesmaade.