LigbrændingensHistorieDanmark

2 1 9

Henseende vil blive saagodtsom ingen. En Imødekommen af Foreningens Andragende

maatte altsaa være begrundet Ønsket om efterhaanden at skaffe Ligbrændingen Ind

gang, indtil den som almindelig Skik kunde afløse den nuværende Begravelsesmaade.

Et saadant Ønske kan dette Ministerium imidlertid ikke dele, men maa tvertimod

bestemt fraraade, at der uden bydende Nødvendighed fra Regjeringens Side vises

Imødekommen for Bestræbelser i denne Retning. At begrave de Døde er en i vort

Folk fra umindelig Tid nedarvet Skik sanctioneret af Christendommen, ved hvis

Indførelse den har afløst Ligbrændingen, overalt hvor denne tidligere havde været i

Brug, helliget ved de religiøse Forestillinger, der knytte sig til den, og ved de rituelle

Handlinger, der ledsage den, og dybt rodfæstet i Folkets baade religiøse og humane

Bevidsthed. Den forholdsvis ringe Tilgang, Foreningen har vundet, bekræfter, hvor

liden Tilslutning Tanken om Ligbrænding har fundet hos Befolkningen, og en Imøde

kommen af dens Bestræbelser fra Regjeringens Side vilde utvivlsomt vække For

argelse hos Mange og hos Folket i dets overveiende Flertal saare dybe og agtværdige

Følelser, medens den paa den anden Side væsentlig kun vil blive tagen til Indtægt

af Retninger, der ikke fortjene Imødekommen. Til disse Betragtninger, hvilke Mini

steriet, ikke mindst i disse Tider, maa tillægge en afgjørende Betydning, skal det

endnu ikke undlade at tilføie den Bemærkning, at trods de Bestræbelser, der ogsaa

udenfor Danmark ere gjorte for at fremme Ligbrænding, og hvorfra Oprettelsen af

den hos os bestaaende Forening er udgaaet, sees dog, idet mindste endnu, den her

skende Stemning i Europa at være imod Indførelsen af Ligbrænding. Under disse

Omstændigheder synes det, at der ikke blot ikke kan være nogen Opfordring for os

til at udmærke os paa dette Omraade, men at det endogsaa, hvad vistnok ikke er

uden Betydning, vilde stille os i et mindre heldigt Lys og bidrage til en mindre

gunstig Dom om vort Folk og vore Forhold, hvis vi i en Sag af denne Beskaffenhed

vilde gaa forud for de større Culturfolk i Europa. Under alle Omstændigheder seer

Ministeriet i Henhold til de foranstaaende Betragtninger og i Overensstemmelse med

saagodtsom alle Biskoppernes Udtalelser ikke, at der er nogen Grund for Kirken til

at række Haanden til Indførelse af Ligbrænding, og det vil derfor, hvorledes Sagen

ogsaa iøvrigt maatte betragtes, for sit Vedkommende ikke kunne yde sin Medvirk

ning dertil ved at autorisere en Forandring af den anordnede Jordpaakastelsesfor-

mular til Brug ved Ligbrændinger, eller overhovedet tillade Folkekirkens Præster

at fungere ved disse. Om en saadan Medvirkning fra Kirkens Side vilde der først da

kunne blive Spørgsmaal, naar en almindelig Stemning i Tiden maatte have medført

Ligbrændings Indførelse i de større europæiske Folkeslag, og tillige det almindelige

Tankesæt med Hensyn til denne Sag i vort Folk maatte have forandret sig derhen,

at det uden Forargelse vilde se Ligbrænding indført, og naar selvfølgelig tillige de

hygieinislce Grunde for at forlade den nuværende Begravelsesmaade maatte gjøre sig

gjældende med en ganske anden overbevisende Magt, end det nu kan siges at være

Tilfældet.

Efter at Foreningens første Henvendelse til Autoriteterne saa-

ledes ikke havde ført til noget heldigt Resultat, indsendte man alle